Abstract
The project is based on the need to develop profession identity in the education of professionals in cause of political, economic and cultural changes and interests, which relay on the globalization.
The development challenges professions, and their previously autonomy, by
educational policy, which causes requirements to the professionals’ skills as well which relay on practical and theoretical knowledge. The provisions weaken historical build profession identities and create new standards, which are relevant to focus on in the profession's educational institutions. The project explains a modern social education profession identity, by using educational research and identity theory. The project is based on a qualified study in the education to social educator in one the practical disciplines.
With the purpose of develop social educator student's profession identity, the education most be qualified by an appropriate didactic that relays on the content of the social educator profession identity. The project explains some essentially didactical assumptions for education, with a social educator profession identity as target, as well as they frames the learning theory.
The learning Theory is mainly Etienne Wenger's Theory communities of practice, Jack Mezirow's theory Transformative learning and Michel Foucault provides further aspect of the power in relation in the social communities. The analyze intent to provide knowledge of opportunities and limits of education in professions identity in practice, by using a phenomenological analysis methodology.
Power in Foucault’s understanding, has an essential effect on the learning, and causes both opportunities and limits. The teacher has a certain power, which is not intentional, but is caused by implicit expectation of a teacher in general, as the most knowledgeable, which furthermore is cultural and social embedded. The processes of negotiation are limited by the teacher’s power. The teachers power can, on the other hand create better opportunity for the students to learn the cultural values the profession relays on, by trusting the teachers value discourses less critical. The separation between practical and theoretical disciplines is furthermore a limiting factor, which can affect the ability to develop and use academically theory, in a practical discipline. The teacher has opportunity to make a more equal power relation, by making the power relations conscious for the students in discourses, which will cause better opportunity for negotiation, and developing of profession identity. Furthermore gives the education design great opportunity to take action and use critical reflection in form of the great degree of communication between students and teacher. Critical reflection gives the students opportunity to restructure earlier experiences with new, and leads to learning and transforming of meaning perspectives. The conclusion is that the education design over all gives great opportunity to develop social education profession identity, and the limits can be challenged, by conscious use of discourses.
Indholdsfortegnelse
Abstract 1
1 Indledning 5
2 Problemfelt 5
Skolereformen skaber risiko for pædagoger bliver underholdningsklovne 6
Skal jeg beholde mit job må jeg gå på kompromis med pædagogikken 7
Ligeværdighed mellem Lærer og pædagoger 7
Skolereformens skaber asymmetri og reducerer ligeværd 8
Moderniseringens indvirkning professionsidentitet 8
Professionsuddannelsen til pædagog 9
Professionsorienteret didaktik - forudsætning for pædagogisk professionsidentitet 10
2.1 Problemformulering 11
2.1.1 Undersøgelsesspørgsmål 11
2.1.2 Begrebsafklaring: 11
3 Metodologi 12
4 Teori 21
4.1 Identitet 22
4.1.1 Opsummering af identitetsteori 23
4.2 Identitetsbegrebet i læringsteoretisk perspektiv 23
4.2.1 Wenger - Læring i Praksisfælleskaber 25
4.2.2 Praksisfællesskaber – som identitetsudviklende 26
4.2.3 Gensidigt engagement 27
4.2.4 Fælles virksomhed 27
4.2.5 Fælles repertoire 28
4.3 Mezirow - Transformativ læring - Mezirow 28
4.3.1 Meningsperspektiver 29
4.3.2 Kritisk refleksion og reflekterede handlinger 31
4.3.3 Diskursive forhold 31
4.4 Michel Foucault teori om magt 32
4.4.1 Foucaults diskursforståelse 32
4.4.2 Foucaults forståelse af magt 33
4.4.3 Magt og viden 34
5 Et bud på pædagogisk professionsidentitet 35
5.1 Professioner 35
5.2 Moderniseringsprocesser rammesætter den pædagogiske profession 36
5.3 Den pædagogiske professionsidentitet befinder sig i et spændingsfelt 37
5.4 Professionsidentitet bygger på vidensgrundlag og kompetencer 39
5.5 En moderne pædagogisk professionsidentitet udøver, undersøger og udvikler 40
5.6 Et moderne bud på pædagogisk professionsidentitet - didaktisk kompetence 41
5.7 Didaktisk kompetence 42
6 Professionsorienteret didaktik 43
6.1 Aktuel relevans af professionsorienteret didaktik 43
6.2 Sociale identitet, pædagogisk professionsidentitet – didaktisk kompetence 44
6.3 Didaktiske forudsætninger for udvikling af pædagogisk professionsidentitet 45
7 Analyse 47
7.1 Personlige erfaringer opleves tilstrækkelige meningsbærende 47
7.2 Udfordringen i deltagercentreret undervisning. 49
7.3 Undervisers og studerendes diversitet skaber et fagligt gensidigt engagement 50
7.4 Magtforhold mellem underviser og studerende 51
7.5 Magtudligning skaber mulighed for meningsforhandling 54
7.6 Samtalebaseret evaluering skaber kritisk refleksion 55
7.7 Metaperspektiv på deltagerstyret undervisning 56
8 Konklusion 58
9 Litteraturliste 60
1 Indledning
Projektet henvender sig til professionsudøvere, særligt pædagoger, og underviserer på professionsuddannelserne.
Projektet tager udgangspunkt i en kvalitativ undersøgelse der har til hensigt, at undersøge en mulig professionsorienteret didaktik i henhold til undervisning på professionsuddannelsen til pædagog, med læringssigtet at udvikle pædagogisk professionsidentitet. Pædagogisk professionsidentitet og professionsorienteret didaktik har i et bredere perspektiv betydning i forhold opretholdelse og styrkelse af pædagogprofessionens samfundsmæssige betydning, i professionsudøvernes praksis. Samfundets forandringer og moderniseringsprocesser bevirker, at den pædagogiske professionalitet og autonomi udfordres. Uddannelsespolitiske tiltag bevirker at forskellige professioner mødes på tværs af hinanden i sammensmeltede praksisser, hvorfor udvikling af professionsidentitet bliver aktuel, idet udvikling af denne tilvejebringer, at forskellige professioners møde bliver konstruktivt (Hjort.2004).
I projektet analyseres et undervisningsforløb på professionsuddannelsen med hensigten, at redegøre for en mulig professionsorienteret didaktik med udgangspunkt i Etienne Wengers sociale teori om læring og Jack Mezirows teori om transformativ læring, som læringsteoretisk rammesætter undervisningsdesignet. I analysen fokuseres på muligheder og begrænsninger forbundets med undervisning der har sigtet, at udvikle pædagogisk professionsidentitet, med udgangspunkt i professionsorienteret didaktik.
2 Problemfelt
Samfundets moderniseringsprocesser medfører, at professioner står mere ustabilt end tidligere og i højere grad må forhandle deres samfundsmæssige betydning for, at kunne bevare deres mandat på den ekspertise de udøver, hvorfor det bliver relevant at styrke professionsidentitet. Professionsidentitet har indvirkning på professionens opretholdelse, selvbevidsthed og faglighedstradition og er herved en stabilisering og styrkelse af professionen. Flere Uddannelsespolitiske reformer medfører ændringer for den pædagogiske profession, eksempelvis indførelsen af læreplaner i dagtilbud, Ny nordisk skole i 2012 og senest skolereformen i 2014 (Kastrup.2014.298)
.
Skolereformen bliver særlig aktuel for lærer og pædagogprofessionen, idet denne medfører et stigende tværfagligt samarbejde mellem pædagoger og lærere, hvor jobfunktionerne overlapper hinanden i et større omfang end hidtil. Mødet mellem forskellige professionsidentiteter kan medfører barrierer, modstand og svække begge professionsidentiteter og herigennem begrænse et konstruktivt samarbejde, hvorfor det bliver særlig relevant at styrke professionsidentitet.
Den pædagogiske professionsidentitet svækkes yderligere i en uligevægt mellem lærer- og pædagogprofessionen, idet at det tværfaglige samarbejde ofte foregår ud fra skolens præmisser, i skoleregi og i en skolemæssig læringskontekst. Uligevægten mellem pædagoger og lærer italesættes i en EVA-rapport(Link.1.), hvilken omhandler skolefritidsordninger og forskelle og ligheder mellem skole- og fritidspædagogik:
”Kulturforskellen mellem lærere og pædagoger skyldes blandt andet at lærerne både har en faglig og pædagogisk tilgang. De har både til opgave at stå for almen dannelse og opdragelse og at undervise med henblik på opnåelsen af faglige mål, mens undervisning ikke er en del af pædagogernes opgaver”(Link.1.)
Den pædagogiske faglighed synes mindre betydningsfuld, idet pædagogerne ”kun” varetager børnenes trivsel, og opfattes i stigende grad som hjælpende hænder i henhold til lærerprofessionen mål.
Således tilvejebringer det tværfagligt samarbejde asymmetriske relationer mellem professionerne og herved vokser et stigende behov for styrkelse og dannelse af professionsidentitet. For den pædagogiske profession har det betydning for fagpædagogikkens overlevelse, at de pædagogstuderende på pædagoguddannelsen får dannet og rodfæstet en sådan, for at kunne tilstræbe et ligeværdigt og konstruktivt samarbejde med andre professioner, med et overordnet fokus på borgernes bedste.
Skolereformen skaber risiko for pædagoger bliver underholdningsklovne
Som nævnt indledningsvis udfordrer uddannelsespolitisk tiltag professionen, senest ved skolereformens indførsel i august 2014. Undervisningsministeriet formulerede reformens overordnede mål ved, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så fagligt dygtige som muligt og herved mindske dårlige faglige resultater. Yderligere skal folkeskolen mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Styrkelse af elevernes trivsel nævnes længere nede i rækken af reformens overordnede mål, hvilken skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis (Link.2.). Det fremgår tydeligt, at formålet med skolereformen er, at højne det faglige niveau med mindre vægt på børnenes trivsel og herved det pædagogiske arbejdsfelt. I udspillet tildeles pædagoger en større rolle i skoledagen, blandt andet i varetagelsen af aktivitetstimer som indebærer lektiehjælp, praktiske projektforløb, leg, bevægelse og fokus på elevernes alsidige udvikling, men den overordnede målsætning er at hjælpe til et fagligt løft. Reformen møder stor kritik fra pædagogerne, især rettes kritikken mod usikkerhed omkring pædagogens rolle, hvilket Lars Møller, faglig sekretær i pædagogernes fagforening BUPL, italesætter i nedenstående:
“- Hvis jeg skal være grov, er der risiko for, at pædagogerne bliver nogle hospitalsklovne, som dukker op en gang imellem for at få det hele til at glide lidt lettere”[1]
Skal jeg beholde mit job må jeg gå på kompromis med pædagogikken
Reformen ligger således op til, at pædagogerne får en større rolle i skoledagen, med en skolefaglig overordnet målsætning. Heri ligger et paradoks, idet pædagoger ansat i SFO og klubtilbud er blevet kraftigt beskåret timemæssigt som konsekvens af den forlængede skoledag, som reformen tilvejebringer. BUPL udtrykker paradokset således.
“Hvis ikke man kan skaffe sig timer i den obligatoriske skoledag i skolen, kan jobbet jo risikere at blive et deltidsjob”(link.3).
Herved kan man tale om pædagogens jobmæssige overlevelse, at kunne beholde sit fuldtidsarbejde. Paradokset ligger i, at pædagogerne er nødsaget til at indgå i reformen på dennes præmisser for, at kunne beholde sit arbejde. Paradokset tilvejebringer overvejelser omkring eventuelle konsekvenser det kan have for den pædagogiske professions faglige overlevelse, idet den pædagogiske professions målsætning, tilsyneladende må underlægge sig skolens overordnede faglige målsætning.
Ligeværdighed mellem Lærer og pædagoger
BUPL og Danmarks Lærerforening har i 2013 udarbejdet en fælles erklæring om samarbejdet mellem lærere og pædagoger, hvor der tydeligvis er tale om forskellige professionsidentiteter og uddannelsesmæssig baggrund. I erklæringen udtrykkes et ligeværdigt samarbejde mellem lærer og – pædagogprofessionen, hvilket er beskrevet i nedenstående udlægning.
“Pædagoger og lærere har hver deres betydning og grundopgaver, hvor de med deres særlige uddannelse, faglighed, metodik og værdigrundlag medvirker til at kvalificere børns opvækst og sikre udbyttet af skolegangen og opholdet i fritidsinstitutionen. (Link.6.)
Det handler herved ikke om at overtage hinandens jobfunktioner, men om et indbyrdes samarbejde med hensigten at koordinere indsatsen for, at skabe bedst mulige vilkår for børnenes samlede udvikling.
Skolereformens skaber asymmetri og reducerer ligeværd
Erklæringens udtryk for ligeværd synes umuligt i skolereformens udformning, idet de skolefaglige mål er dominerende og den lektionsansvarlige er læreren, hvilket placerer skolefaglighed i en mere magtfuld position, end den pædagogiske faglighed. Udgangspunktet i samarbejdet er således konstrueret asymmetrisk hvilket medfører, at en ligeværdig forhandling mellem faggrupperne er reduceret (Link.7.)
Det tværfaglige samarbejde vil fylde mere og mere fremover, hvor mødet mellem to professioner, kan have konsekvenser for dem begge. Ydermere kan man i det asymmetriske forhold i reformen mellem skole og -pædagogfaglighed tale om en udfordret pædagogisk professionsidentitet, hvilket tilvejebringer relevansen af at styrke denne. Styrkelse og udvikling af pædagogisk professionsidentitet kan medføre, at det tværfaglige samarbejde bliver mere konstruktivt og ligeværdigt, idet professionsudøverne herved kan italesætte og argumentere for den pædagogiske professions berettigelse og genstandsfelt, samt udfolde indsigt i og drage grænse for eget professionsområde.
Hvordan styrkes og udvikles pædagogisk professionsidentitet? Det synes både relevant med efteruddannelse til pædagoger, politiske diskurser som redegør for pædagogikkens berettigelse og bekræfter professionen i dens selvforståelse og betydning, men for mig at se, er professionsuddannelsen til pædagog et oplagt sted at begynde.
Moderniseringens indvirkning professionsidentitet
Professor Per Fibæk Laursen beskæftiger sig med professionernes samfundsmæssige betydning. Han mener, at et fællestræk ved professioner, uanset om der er tale om lærerprofessionen eller pædagogprofessionen er, at de har en samfundsmæssig betydning, hvilket Fibæk Laursen italesætter i nedenstående:
” der er stadig hold i den oprindelige begrundelse for, at professionsbegrebet blev introduceret, nemlig at professionerne sammenlignet med alternative måder at organisere ekspertise på repræsentere noget samfundsmæssigt værdifuldt” (Hjort.2006.21)
Herved karakteriseres en profession som en ikke generelt udbredt ekspertise, men der er derimod tale om en gruppe mennesker, der gennem uddannelse har erhvervet sig en særlig ekspertise, der for samfundet er værdifuld.
Ydermere er en profession kendetegnet ved en række normer og et fælles sprog, som kun delvist forstås af folk udefra og en særlig viden om arbejdet, som er tilegnet gennem formaliseret uddannelse (Hjort.2006.22). Den pædagogiske profession har i et historisk perspektiv været præget af en høj grad af anatomi, der udfordres af uddannelsespolitiske tiltag, hvilken har indvirkning på den pædagogisk professionsidentitet. Med sigtet at udvikle og styrke denne, må den pædagogiske professionsidentitet således defineres på ny i forhold til de politiske tiltag, samt kulturelle og værdimæssige forhold.
Professionsuddannelsen til pædagog
I professionsuddannelsen til pædagogs bekendtgørelse står beskrevet at uddannelsen skal:
” fremme de studerendes personlige udvikling, herunder de studerendes evne til og interesse for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og hertil skal de fagfaglige elementer tilpasses”(Link.8.).
Historisk set har dette været pædagoguddannelsens primære formål siden den første politiske udstedte bekendtgørelse i 1953. Uddannelsen overordnede mål er således, at fremme de studerendes personlige udvikling i sammenhæng med udvikling af faglighed, hvor fagligheden i højere grad præges af samfundets moderniseringsprocesser.
Karsten Tuft, professionslektor ved VIA, beskriver ligeledes personlig udvikling som et centralt mål på pædagoguddannelsen. Endvidere beskriver han samspillet mellem personlig udvikling, bevidst refleksion omkring etik og handlekompetence, fagsprog og faglighed, med hensigten at holde en åben dialog med udgangspunkt i pædagogiske erfaringer og refleksioner. Herved præciserer Tuft to sammenhængende dimensioner af formål for uddannelsen og profession som helhed, hvilken har indvirkning på professionsidentiteten.