Bacheloropgave 6. Semester Andreas Kirk

Nationaløkonomisk institut Forfatter:

Bacheloropgave 6. Semester Andreas Kirk

Vejleder:

Christian Bjørnskov

Den økonomiske og politiske baggrundforanti-dumping told mellem EU og Kina

En analyse og case studie af effekten af EU’s anti-dumping told på kinesiske sko

Handelshøjskolen i Århus, Århus universitet

Maj 2010

Abstract

The purpose of this paper is to examined the reasons why the European Union imposed a 16,5 % anti-dumping tariff on certain shoes imported from China in October 2006. Furthermore the effect of the tariff on the European consumers, producers and the society as a whole will be examined. Finally the question whether or not the tariff should be discontinued or not will be answered. The study is based on relevant theory and a case study of the shoe tariff.

Chapter 2:

The reason for trade, here in the regard of China-EU, is established by the use of the Ricardian model and the Heckscher-Ohlin theory.

Chapter 3

Different methods of limiting trade flows are examined. The effect of introducing an import quota or tariff for a large country is described and the effects on consumers, producers and society as a whole are studied.

It is found that a tariff is better solution for society as a whole then quotas. Consumers will experience a loss when faced with a tariff while the producers will benefit. The government will also benefit due to the tariff income.

Chapter 4

The political actors within trade policies, here the WTO and EU, are studied and analyzed. The focus is on trade police, anti-dumping especially.

It is found that WTO is a major influence in international trade politics and that their policies are directed against a more liberalized marked.

Chapter 5

The trade flows between the EU and China is studied, including the current conditions of the European market and the producers is the respective countries is analysed.The Heckscher-Ohlin model is applied to the countries.

It is found that trade is increasing between the EU and China. And that China is the largest import partner of the EU regarding Shoes. The applied Heckscher-Ohlin shows that China is labour abundant while the EU is capital abundant.

Chapter 6

Case study. The processes, in relation with the shoe tariff, in the EU and the WTO is analyzed. Furthermore the effect on consumers, producers and the society as a whole is discussed.

Conclusion:

It can be concluded that the anti-dumping tariff was introduced mainly do to a sharp decrease in import prices and a thereby following jump in imports. This convinced the EU commission that china was performing price dumping on shoes. The European shoe industry in on retreat and has huge problems competing with the Chinese producers. As a result of the tariff consumers will end up paying more for shoes and no evidence was actually found showing that the tariff has helped the European industry. Based on this it is the recommendation that the EU removes the anti – dumping shoe tariff.

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1- Introduktions.5

1.1 Indledning s.5-6

1.2 Problemformulerings.7-8

1.3 Afgrænsning s.8-9

1.4 Metode/Strukturs.9-10

Kapitel 2 - Handels teoris.11

2.1 Baggrund for Int. handel s.11-12

2.2 David Ricardo s.12-16

2.3 Heckscher-Ohlins.16-17

2.4 Delkonklusions.18

Kapitel 3 - Metoder til regulering af handels.18

3.1 Kvoters.18-20

3.2 Tolds.20-22

3.3 Anti – dumping told s.22-23

3.4 Delkonklusions.23

Kapitel 4 - Politiske aktører i handelsregulerings.23-24

4.1 WTO – World Trade organzition s.24

4.2 WTO’s aftale grundlag s.24-26

4.3 WTO’s praktiske virke s.26-28

4.4EU – Den Europæiske union s.28-29

4.5 EU’s praktiske virke s.29-30

4.6 Markedsøkonomisk statuss.30-31

4.7 Delkonklusion s.31-32

Kapitel 5 - Samhandel mellem EU og Kinas.32

5.1 Introduktion til EU og Kinas generelle samhandels.32

5.2 De europæiske sko producenter og det europæisk sko markeds.33-35

5.3Den kinesiske sko industris.35-36

5.4 Analyse af samhandel ved hjælp af Heckscher-Ohlins.36-39

5.5 Delkonklusions.39

Kapitel 6 - Case studie s.39

6.1 Case – EU’s anti-dumping told på sko fra Kinas.39-40

6.2EU processen og dens interessenters.40-45

6.3 WTO processens.45-46

6.4De økonomiske konsekvenser for konsumenter, producenters.47-48

og samfundet som helhed

6.5Delkonklusions.48-49

Kapitel 7 - Konklusion s.49-52

Litteraturliste

Bilag

Kapitel 1- Introduktion

1.1Indledning

I de sidste årtier har verden oplevet en høj grad af integration, det være sig både kulturelt, økonomisk og politisk. Den øgede samhandel og forstærkede politiske samarbejde, her især åbningen af den tidligere østblok og Kina, har betydet en nedbrydning af tidligere tiders handelsbarrierer. Denne har været medvirkende til en stor stigning i mængden af produkter, mennesker og kapital som bevæger sig imellem lande og verdensdele. De enkelte lande og verdenssamfundet har forsøgt at regulere denne samhandel ved hjælp af både bilaterale og multilaterale samarbejde. Fx EU’s indre marked, det nordamerikansk NAFTA, det verdens omspændende WTO og det asiatiske ASEAN. Baggrunden for oprettelse af disse organer har hovedsageligt været et ønske om at sikre fri og fair handel mellem de enkelte lande. Mantraet har været, at frihandel er den stærkeste måde, hvorpå man kan sikre økonomisk vækst og øget velstand. Denne ide er blevet debatteret, og spørgsmålet er blevet rejst, om handlen foregår på lige vilkår, og om hvorvidt den øgede velstand kommer alle til gode eller blot særlige grupperinger.

Et af de lande som i løbet af de sidste årtier især har gjort sig bemærket som en ny og stærk samhandels partner er Kina. Siden Deng Xiaopings åbning af Kina i slut halvfjerdserne har Kina oplevet en uhørt kraftig økonomisk vækst som især har været eksport drevet. Kina er gået fra at være en marginal spiller på det internationale marked til at være verdens største eksportør efter den europæiske union[1].

Kinas indtræden på den internationale scene er blevet mødt med både glæde og frygt. Der har været glæde over åbningen af dette store marked og adgangen til produktions muligheder i Kina, men samtidig har der i store dele af den vestlige verden været skepsis overfor den store udflytning af arbejdspladser og industri til Kina. Det er blevet debatteret om Kina konkurrerer på fair vilkår, eller om statens indflydelse på den kinesisk industri er med til at skabe unfair konkurrence vilkår.

En sådan frygt kan være med til at skabe krav fra industri, og befolkningen, om beskyttelse af hjemlig produktion og arbejdspladser. Dette kan ske ved hjælp af instrumenter som fx told og kvoter.

Ved sådanne krav er det Fx WTO, som Kina blev medlem af i 2001, som er med til at opstille reglerne for, hvornår handel sker på fair vilkår og hvornår ikke.

En sag, er EU’s told på udvalgte sko fra Kina og Vietnam som blev implementeret i oktober 2006. EU mener der er blevet udøvet dumping, mens Kina er af en anden opfattelse.

Man oplever ofte at sager om unfair konkurrence, fx stats finansieret dumpning, ikke er hundrede procent ligetil. Der er udover den økonomiske side af spørgsmålet også ofte et politisk. Der kan være politisk pres for at beskytte arbejdspladser, stemmer, og beskyttelse af nøgleindustrier (fx landbrug).

Det er denne fremstillings mål at beskrive baggrunden for, at vi overhovedet handler imellem lande, og hvilke fordele og ulemper dette medfører. Herunder især effekten af begrænsning af handel, i dette tilfælde mellem Kina og EU, og hvilke politiske og økonomiske baggrunde der måtte være i en sådan proces.

1.2Problemformulering

Som nævnt i indledningen vil denne fremstillings fokus være baggrunden for handel mellem lande, hvorledes den kan reguleres/begrænses, hvorfor en sådan begrænsning foretages, og hvad resultatet kan blive. For at undersøge dette område vil EU’s told på sko importeret fra Kina indført i oktober 2006 blive brugt som case studie.

Den overordnede problemstilling er:

• Hvad er baggrunden for, og effekten af, EU’s told på udvalgte sko fra Kinaimplementeret i 2006,set i forhold til europæiske producenter, konsumenter og samfundet som helhed? Herunder om det vil være fordelagtigt for EU at opretholde tolden?

For at besvare dette er det nødvendigt at bryde problemstillingen ned i en række underemner:

• Hvorfor er der samhandel mellem EU og Kina på sko markedet?

Altså hvorfor opstår der handel mellem EU og Kina med sko. Hvilke mekanismer gør det attraktivt at producere bestemte varer i nogle lande og ikke andre. Hvis ikke der var en interesse i handel var der ikke noget behov for at regulere den.

• Hvilke metoder benyttes til at regulere samhandel?

Hvorledes kan EU begrænse handel hvis dette er ønsket, og hvilke fordele og ulemper har forskellige metoder. Hvem bliver påvirket, hvordan og i hvilken grad?

• Hvordan fungerer det politiske system i forhold til regulering af handel?

Det skal undersøges, hvilke organisationer og grupper som har indflydelse på, og interesse i, at regulere samhandlen mellem EU og Kina.

• Hvilken økonomisk effekt har konsumenter, producenter og samfundet som helhed oplevet?

Altså hvordan er forskellige samfundsgrupper blevet påvirket af sko tolden. Hvem har haft en eventuel gevinst og hvem et eventuelt tab?

Ved at undersøge samhandlen mellem Kina og EU, reguleringen og den politisk baggrund vil der kunne gives et samlet og uddybende billede. Det er formålet med fremstillingen at undersøge baggrunden for, hvorfor der bliver handlet sko mellem EU og Kina, hvorfor denne handel kan ønskes reguleret, og hvad resultatet er blevet. Herunder ønskes der svar på, hvorvidt det vil være fordelagtigt for EU at forsætte denne told.

1.3Afgrænsning

For at gøre fremstillingen mere præcis, tilgængelig og passende i omfang vil det være nødvendigt at lave en række afgrænsninger.

For det første vil EU blive behandlet som en’ nation. EU består af 27 medlemslande som alle har en forskellig størrelse, geografisk og befolkningsmæssigt. Videre er landenes økonomisk størrelse og styrke, herunder sammensætning af produktionen, forskellig. Da det er EU som enhed der har indført sko tolden vil effekten af denne også blive betragtet under et. Kun i situationer hvor det, for forståelsen giver mening, vil informationer fra enkelte lande blive brugt.

Samme gør sig gældende ved Kina. Kina består af 32 mere eller mindre selvstyrende områder. Disse områder har vidt forskellige ressourcer mht. population, jord, kapital og uddannelses niveau. I fremstillingen betragtes Kina som et ensartet område.

Casen, EU’s sko anti – dumping told overfor Kina, er valgt som et praktisk eksempel på hvorledes processen omkring, og effekten, er af told. Mange andre eksempler kunne have været valgt men dette eksempel er mellem to af verdens store nationer, rummer en klassisk situation og er af stor interesse, efterhånden som EU bliver en stærkere enhed, og Kina en stærkere samhandelspartner.

Det har været nødvendigt at afgrænse casen på to område. I oktober 2006, da tolden blev implementeret, var Vietnam også indbefattet, dog med andre told satser. Vietnam er så vidt muligt holdt ude i fremstillingen. Det skyldes primært to faktorer. For det første blev Vietnam ikke medlem af WTO før den 11. januar 2007, altså efter indførelsen af sko tolden. Dette betyder at forhandlingerne mellem EU og Kina, EU og Vietnam, bygger på forskellige grundlag. For det andet er grundlaget for fremstillingen told mellem to store nationer. Inddragelse af en mindre nation som Vietnam vil ændre fremstillingens udgangspunkt.

Det andet område, hvor en afgrænsning har været nødvendig, er på tidshorisonten. Den oprindelige told blev endelig implementeret i oktober 2006 og forlænget med 15 måneder i oktober 2008 til januar 2010. I denne opgave tages udgangspunkt i perioden oktober 2006 – januar 2010. De forhandlinger som er foregået om en eventuel yderligere forlængelse vil ikke blive inddraget, da de falder sammen med udarbejdelsen af fremstillingen.

1.4Metode og struktur

Fremstillingen vil bygge på et teoretisk og case baseret grundlag. Relevante teorier vil blive gennemgået og benyttet på casen. Det er tilstræbt udelukkende at inddrage teorier som bliver direkte benyttet i eller danner grundlag for analyse. Udover det teoretiske grundlag, som bygger på anerkendt litteratur, vil der blive benyttet en lang række kilder i form af tidsskrifter, artikler, aviser og online publikationer. Alle vil blive anvendt kritisk, især på det politiske område. Officielle kilder som WTO, EU og lignende vil blive benyttet uden uddybning, men i de tilfælde hvor information fra fx interesse organisationer bliver brugt, vil det blive bemærket og vurderet kritisk.

I kapitel 2 vil grundlæggende handelsteorier blive beskrevet, hovedsagligt med baggrund i Branko Horvat : The theory of internatinal trade; Feenstra & Taylor: International economics og Pindyck & Rubinfeld: Microeconomics 6 th edition. Det teoretiske grundlag beskrevet i kapitel 2 har til formål dels 1. at forklare baggrunden for samhandel 2. at give det teoretiske grundlag som er nødvendigt for analysen i kapitel 5.

I kapitel 3 vil de grundlæggende principper, relevante for opgaven, indenfor handels regulering blive beskrevet og forklaret. Herunder hvilke fordele og ulemper der måtte være ved forskellige metoder. Teorien i kapitel 3 vil tage udgangspunkt i Feenstra & Taylor: International economics og Pindyck & Rubinfeld: Microeconomics 6 th edition. Den afdækkede viden vil især blive benyttet i kapitel 6 under case studiet.

I kapitel 4 vil det blive undersøgt og beskrevet, hvorledes det politiske spektrum som er relevant for denne fremstilling fungerer. Her tænkes på WTO og EU.

kapitel 5 vil dels bestå af en beskrivelse af sko handlen mellem Kina og EU, og dels af en analyse af denne handel ved hjælp af teorier fra kapitel 2, herunder især Herscherky – Ohlin.

I kapitel 6 vil der blive foretaget en analyse af enkelt områderne indenfor emnet; producenter, konsumenter og samfundet som helhed. Det vil blive analyseret, hvorledes de enkelte grupper har påvirket sko tolden, og hvorledes de er blevet påvirket af den. Viden fra kapitel 2. 3. 4. 5. vil blive inddraget. Herudover vil en række publikationer blive brugt til at belyse relevante områder.

Kapitel 2 - Handels teori

I kapitel 2 vil det blive undersøgt, hvad baggrunden er for handel lande imellem. Der vil blive foretaget en kort gennemgang af handelsteori og blive undersøgt, hvilke teorier som bedst kan være med til at forklare grundlaget for moderne samhandel.

2.1 Baggrund for international handel

Ved international handel forstås at man udveksler kapital, varer og serviceydelser over landegrænser. I år 2000 udgjorde den totale internationale samhandel, eksport og import mellem lande, 6600 milliarder US$. Handlen er især placeret i fem kanaler; internt i EU, mellem EU og USA, EU-Asien, USA-Asien og internt i Nordamerika [2]. Det interessante er hvorfor lande ønsker at udveksle varer, selv i tilfælde hvor landene har ensartede ressourcer i from af land, kapital og mennesker, dette er fx tilfældet i dele af Europa.Overordnet set er der en række forhold som gør sig gældende ved produktion og handel.

• Geografi

Tæt liggende lande har nemt ved at handle. Vi så ovenfor, at et af verdens vigtigste handelsområder er EU som er præget af en stor grad af nærhed.Transport omkostninger er mindre over små afstande.Menigennem historien er de fysiske rammer for samhandel blevet kraftigt forbedret på grund af den teknologiske udvikling: skibsfart, tog, telekommunikation mv. Dette har været med til at sænke transport omkostninger og gjort den geografiske faktor mindre betydende.

• Ressourcer – natur ressourcer, kapital og arbejdskraft

Hvert land har en række ressourcer til dets rådighed.

Natur ressourcer kan være mængden af landbrugs jord, olie, mineraler, varmt klima osv. Nogle lande er beriget med olie og mineraler, andre igen med ørkner. Først nævnte giver en oplagt grund til eksport af råstoffer, mens sidst nævnte fx kan have været medvirkende til at give landet en unik viden indenfor kunstvanding.

Kapital ressourcer er medvirkende til at afgøre, hvor meget maskineri, infrastruktur og andre produktions forhold landet råder over. Et veludbygget produktions apparat vil naturligvis kræve en stor mængde kapital, mens udbygningen af et primitivt produktions apparat kræver en relativ mindre mængde.

Arbejdskraft ressourcer illustrerer hvor stor en arbejdsstyrke landet har til rådighed, og hvilket uddannelses niveau og faglige evner den besidder[3].

Disse faktorer kan være med til at give et billede af hvad et land kan producere, hvor effektivt der kan produceres, og hvor det kan transporteres til. Men for at forstå handelsmønstre, fx hvorfor lande med ensartede ressourcer har samhandel, og hvordan det kan giver mening, at transportere vare til den anden side af jorden, vil vi se nærmere på Ricardo i afsnit 2.2 og Hecksher-Ohlin i afsnit 2.3.

2.2 David Ricardo

David Ricardo (1772-1823) var en britisk økonom som i modsvar til merkantilismen udviklede en forklarings model for baggrunden og fordele ved samhandel. Under merkantilismen var den gængse tankegang, at eksport af varer var et gode siden det bragte valuta ind i landet. Modsat betragtede man import for et onde som drænede landet for valuta. Handel blev betragtet som et nul sums spil, hvor en gevinst i et land blev modsvaret af et tab i et andet[4]. Ricardo søgte at forklare, hvorfor det kan give god mening og kan være til fælles fordel at have samhandel.

Ricardo’s model tog udgangspunkt i Adam Smith’s teori om absolutte fordele[5]. Smith argumenterede for, at lande kunne have absolutte fordele indenfor produktionen af enkelte varegrupper. Fx kunne Danmark have en absolut fordel i produktionen af bacon. Altså det bedste og mest effektive produktions apparat af bacon. Ifølge Smith burde Danmark da satse på at producere og eksportere bacon, hvorimod vi skulle importere varer, hvor andre lande besad den absolutte fordel. Kort sagt skulle man importere hvad andre lande producerede billigere og satse på at specialisere sig på de områder, hvor man måtte besidde en absolut fordel. Herved giver det god mening at vin produceres i Frankrig og sælges i Island til gengæld for aluminium.

I Smiths teori ligger implicit, at et land som besidder absolutte fordele på alle områder ikke har noget incitament til samhandel. Ricardo søgte at forklare hvorfor to lande, hvor af den ene part har den absolutte fordel i produktion af alle varer, stadigvæk kunne have fordel have samhandel.

Til dette formål formulerede Ricardo teorien om komparative fordele[6]. Hvor teorien om absolutte fordele foreskrev, at et land skulle producere alle de varer hvor den har en absolut fordel og importere resten, beskriver teorien om komparative fordele, at landet med fordel kan producere de varer hvor den relative fordel er størst. Herunder forstået at det kan være en fordel at importere varer som kunne have været produceret mere effektivt indenlands. Og dette kan altså danne baggrund for handel med lande som er ressourcemæssigt ringere udrustet. Teorien vil i det følgende blive illustreret ved hjælp af et simpelt eksempel.

For at eksemplificere Ricardo’s teori om komparative fordele er det nødvendigt at opstille en række begrænsninger[7]:

• Verden består af to nationer, Kina og EU, og der er kun to varer: korn og cacao
• Der er ingen transport omkostninger forbundet ved handel imellem de to lande
• Det antages at produktions ressourcer har samme pris i de to lande, og valutakurser eksisterer ikke.
• Det antages at ressourcer, som fx arbejdskraft kan bevæge sig frit imellem cacao og korn produktion
• Der antages, at der er constant returns to scale i begge industrier og i begge lande.

I en simplificeret Ricardo’s model er der kun en faktor som er afgørende: Arbejdskraft. De to lande i eksemplet er udstyret med forskelligeressourcer. EU besidder en mere avanceret teknologi indenfor både produktion af kakao og korn end Kina. Dette sætter arbejdskraften i stand til at producere flere ton korn og cacao pr. time. Altså besidder EU den absolutte fordel i både produktion af cacao og korn.

Begge lande har 1000 ressourcer til deres rådighed i form af arbejdstimer. I EU kræver det 10 timer at producere et ton korn og 13 timer at producere et ton cacao. I Kina er de tilsvarende tal 12 timer for korn og 25 timer for cacao.

EU kan vælge enten kun at producere korn og dermed få et output på 100ton, kun producere cacao og få et output på 77 ton, eller en kombination af begge. Vi antager som udgangspunkt, at EU bruger halvdelen af deres ressourcer på hvert produkt. Således opnår EU et output på 50 ton korn og 38,5 ton cacao. Kina vælger ligeledes at benytte halvdelen af deres ressourcer på hvert produkt og opnår hermed et output på 42 ton korn og 20 ton cacao.

EU besidder altså en absolut fordel i produktion af både korn og cacao. De formår at skabe det største output ved samme input. EU er 20% mere effektive end Kina til at producere korn men hele 92,5% mere effektive til at producere cacao.

Hvis EU ønsker at producere 1 ton cacao mere, må de opgiver produktionen af 0,7 ton korn. Hvis Kina derimod ønsker at producere 1 ton cacao mere, må de opgive 2,1 ton korn.