Erhvervsjuridisk InstitutOpgaveløser:
BacheloropgaveMorten Egesberg
HA Jur.
Vejleder:
Hans Henrik Edlund
Jane Thorhauge
Regnskabsanalyse og konkursbehandling
IT Factory og finansiel leasing
Handelshøjskolen i Århus
Maj 2010
Executive summary
On Monday, 1 December 2008, IT Factory (ITF) announced it would file for bankruptcy and thus, the company literally disappeared from one moment to the next. Since then, creditors have flocked to the bankruptcy estate. On 10 September 2009, 101 creditors had filed a total claim of DKK 1,194,893,330.98 against ITF's estate. One of those creditors left with a huge loss due to ITF's bankruptcy is Danske Bank. Danske Bank stands to lose 350 million DKK on the ITF scandal after they lent 350 million DKK towards leasing projects, which apparently never existed.
After the matter came to light, many have asked themselves how a company so successful could be based on so much hot air. The ITF affair raises many questions, both for treatment of their bankruptcy and how it can that be no one noticed there was something seriously wrong within the Company. In summation, detailed review and analysis of key data shows that IT Factory's growth and profitability were at a much higher level than its competitor SimCorp. The fact that IT Factory is able to grow significantly faster than its competitor SimCorp and earn at least twice as much on each turnover DKK should have raised critical questions about the company's financial position.
In addition, there are other factors which should attract some attention. For example, it is surprising that the company calculates profit margin compared to gross revenue. Calculated on the basis of gross revenue the profit margin is 'only' 19%. Receivables from sales increased in 2007 by 239%, while net turnover 'only' increase by 139%. Overall, there seem to be several factors which directly raises a number of critical questions.
After the IT Factory bankruptcy a number of questions remain to be answered. Within the past few decades financial leasing has been a rapidly more often used form of acquisition of goods. Even though financial leasing is widely used today this type of contract is barely mentioned nor governed by Danish law including the Danish insolvency act. This thesis also deals with the legal problems those financial leasing causes when the lessee goes bankrupt. Hence the main objective of the thesis is an analysis of the lessor’s legal position in the lessee’s estate in liquidation.
In order to deal with the mentioned problem above the thesis also deals with the legal classification of the leasing contract. Here the primary alternatives are to rank leasing alongside of rent and to classify leasing as a contract sui generis. The examination which was based on decisions and Danish legal literature concludes that leasing is to be seen as an agreement sui generis. Moreover leasing seems to be connected to financial arrangements in general.
After an attempt to legally classify the leasing contract the next part of the thesis regards the considerations concerning the 7thchapter of the insolvency act. Due to the fact that financial leasing can be classified as a financial agreement the 7thchapter of the act does not seems to apply to leasing. If the courts do let the 7thchapter of the insolvency act apply to financial leasing the estate will be entitled to adopt a leasing contract and to disclaim non-profitable contracts.
The thesis also deals with the estate’s right to terminate the contract within shorter notice than agreed upon by the lessee (KL § 61). If the 7thchapter applies to financial leasing and if the ordinary notice is shorter than the notice agreed upon in the contract the estate will be entitled to terminate according to the ordinary notice.
Finally I have by using an example tried to show how a leasing contract must be treated in the lessee´s estate.
Indholdsfortegnelse
1.Indledning
1.1Problembaggrund
1.2Problemstilling
1.3. Problemformulering
1.4. Opgavens opbygning
1.4.1 Den røde tråd mellem økonomi- og juradelen
1.5. Metode og afgrænsning for den økonomiske del
1.5.1. Begrebet regnskabsanalyse og metode
1.5.2. Beskrivelse og valg af nøgletal:
1.5.3. Afgrænsning
1.6. Metode og afgrænsning for den juridiske del
1.6.1. Identifikation af de generelle retsregler
1.6.2. Afgrænsning
2. Regnskabsanalyse
2.1. Analyse af årsrapport og ledelsesberetning
2.2. Resultatopgørelsen:
2.3. Pengestrømsopgørelsen
2.4. Nøgletalsanalyse
2.4.1. Regnskabspraksis
2.4.2. Nettoomsætning og effektivitetsgraden
2.4.3. Afkastningsgraden
2.4.4. Overskudsgraden og EBITDA
2.4.5. Tilgodehavende og varedebitorernes omsætningshastighed
2.4.6. Investeringer og aktivernes omsætningshastighed
2.5. Delkonklusion af regnskabsanalysen
3. Finansiel leasing
3.1. Begrebet leasing, IAS 17 og regnskabsmæssig behandling
3.2. Kort om den regnskabsmæssige behandling ifølge IAS og årsregnskabsloven
3.3. Finansiel leasing
3.4. Operationel Leasing
3.5. Sale and lease-back
3.6. Kort om motiver til at lease
3.7. Klassifikation af leasingkontrakter, IAS 17
3.8. Indregning af de finansielle leasingaftaler i IT Factory’s årsregnskab
3.8.1. Metode
3.8.2. Indregning af leasingaftalerne
3.9. Delkonklusion
4.0. Konkurs og IT Factory
4.1. Indledning
4.2. Konkursens formål og grundprincipper
4.2.1. Fristdagen
4.2.2. Konkursboet
4.3. Konkursens begyndelse og virkninger
4.3.1. Konkursbetingelser
4.3.2. Virkninger af konkurs
4.4. Konkursboets aktiver og passiver
4.4.1. Konkursmassen
4.4.2. Konkursboets passiver
5. Leasinggivers retsstilling i leasingtagers konkursbo
5.1. Juridisk klassifikation af finansiel leasing
5.1.1. Indledning
5.1.2. Opfattelsen i den juridiske litteratur
5.1.3. Retspraksis
5.1.4. Vurdering og analyse
5.1.5. Delkonklusion
5.2. Finansiel leasing i relation til konkursloven kap. 7
5.2.1. Indledning
5.2.2. Retsforholdets beskaffenhed, KL § 53
5.2.3. Boets indtrædelsesret, KL § 55
5.2.4. Retsstillingen når konkursboet indtræder, § 56
5.2.5. Boets sikkerhedsstillelse ved indtræden, KL § 57
5.2.6. Leasinggivers hæveadgang, KL § 58
5.2.7. Leasinggivers erstatningskrav, KL § 59
5.2.8. Konkursregulering, KL § 61
5.2.9. Delkonklusion
5.3. Behandling af leasingaftalerne i IT Factory
6. Hovedkonklusion
7. Juridisk perspektivering
8. Litteraturliste
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3
Bilag 4
Bilag 5
Bilag 6
1.Indledning
1.1Problembaggrund
Mandag den 1. dec. 2008 meddeles det, at IT Factory er gået konkurs og hermed forsvandt IT Factory bogstavelig talt fra det ene øjeblik til det næste. Siden da er kreditorerne strømmet til IT Factory´s konkursbo. Den 10. sep. 2009, var der ifølge Jyllands Posten 101 kreditorer der havde anmeldt et samlet krav på 1.194.893.330,98 kr. mod IT Factory´s konkursbo[1]. En af de kreditorer der står tilbage med et kæmpe tab grundet IT Factory´s konkurs, er Danske Bank. Danske Bank står til at tabe 350 mio. kr. på IT Factory-skandalen, efter de har lånt 350 mio. kr. ud til leasingprojekter i IT Factory, som tilsyneladende aldrig har eksisteret. Det er dog ikke unormalt virksomheder går konkurs, men i dette tilfælde er der tale om en virksomhed, der er gået konkurs grundet bedrageri fra ledelsen. Der har i virksomheden været omfattende svindel med diverse leasingaftaler, som har tømt virksomheden for penge gennem længere tid.
Efter sagen er kommet frem, er der mange der har spurgt sig selv, hvordan kunne en virksomhed, der fremstod så succesrig være baseret på så meget varm luft? IT Factoryblev kåret som bl.a. ”dygtigste virksomhed i 2008” af Børsen og ”Entrepreneur of the Year” blot 4 dage før konkursen af det store revisionsselskab Ernst & Young. Alt i alt giver IT Factory-sagen anledning til lang række spørgsmål.
1.2Problemstilling
Et af de mere generelle spørgsmål i forbindelse med IT Factory´s konkurs er, hvordan skal konkursboet afvikles og gøres op? Ud fra dette udspringer der selvfølgelig flere forskellige spørgsmål, som kunne være interessant af kigge på. Et af de emner der har været meget fokus på i den pågældende sag, er de såkaldte leasingaftaler. Det er også i forbindelse med disse, at de største krav mod konkursboet udspringer.
Flere banker som bl.a. Danske Banks, Nordea og Sydbank har alle indgået leasingaftaler med IT Factoryog står nu tilbage med tomme hænder,samtudsigt til at tabe store summer på deres leasingaftaler med IT Factory. Leasingaftaler er gennem tiden blevet mere og mere benyttet og i dag er det danske leasingmarked domineret af professionelle finansieringsselskaber, ofte banker, som bl.a. tilbyder sine kunder finansiel leasing, lån, factoring osv.. Man skulle tro at dette område, burde ligger inder for bankernes kompetenceområder, da de nu dagligt beskæftiger sig med det pågældende. Derfor virker det dog også underligt og naivt, at de ovenfornævnte bankers leasingafdeling, har købt software/hardware fra IT Factory, der ikke har eksisteret. Det eneste de nu står tilbage med, er et krav de kan anmelde i IT Factory’s konkursbo.
I tilfælde af leasingstagers konkurs rejses der spørgsmålet, i hvilken udstrækning og på hvilke vilkår de indgåede leasingaftaler kan behandles efter konkurslovens kap. 7. Umiddelbart synes konkursloven ikke direkte at tage stilling til konkursboets forhold til leasinggiver.
1.3. Problemformulering
Ovennævnte problembaggrund og efterfølgende problemstilling ligger til grund for denne opgaves hovedspørgsmål. Formålet med den økonomiske del af opgaven er, at ved hjælp af en regnskabsanalyse med udvalgte nøgletal for vækst og rentabilitet, at se, om der burde være stillet kritiske spørgsmål til IT Factory’s årsrapporter. Derudover vil der blive kigget nærmere på et af hovedproblemerne i IT Factory-skandalen, finansiel leasing. IT Factory har jo som tidligere nævnt, lavet en del finansielle leasingaftaler med forskellige banker, leasingselskaber og internationale it-virksomheder, men uden dog at aktiver og forpligtelser vedrørende de finansielle leasingkontrakter,blev indregnet i balancen, som årsregnskabsloven foreskriver. Et interessant spørgsmål i denne forbindelse er, hvordan ville deres årsregnskaber have set ud, hvis de havde indregnet disse leasingaftaler som loven foreskriver. Formålet med den økonomiske del er således, at undersøge om der burde være stillet kritiske spørgsmål til IT Factory’s flotte regnskaber og hvordan ville regnskaberne have set ud, hvis de finansielle leasingaftaler var blevet optaget i balancen.
Formålet med den juridiske del af opgaven er, at give en generel beskrivelse af konkursboet, med henblik på hvordan det gøres op oghvad de samlede krav er. I IT Factory stammer ca. 90 procent af kravene iIT Factory’s konkursbo fra finansielle leasingaftaler. Derfor vil hovedspørgsmålet for den juridiske del af opgaven omhandle, hvordan klassificeres finansiel leasing juridisk og hvordan skal leasinggiver stilles i leasingtagers konkursbo i henhold til konkurslovens kapitel 7. Hvordan skal disse allerede løbende leasingkontrakter behandles?
Ud fra overstående vil følgende spørgsmål blive behandlet i opgaven:
- Burde der være stille kritiske spørgsmål til IT Factory’s årsrapport?
- Hvordan ville de finansielle leasingaftaler have påvirket IT Factory regnskaber?
- Hvordan skal IT Factory’s konkursbo gøres op og hvad er de samlede krav?
- Hvordan klassificeres finansiel leasing?
- Hvordan skal leasinggiver stilles i leasingtagers konkursbo i henhold til konkurslovens kap. 7?
1.4. Opgavens opbygning
Opgaven er opbygget således, at opgaven består af en økonomisk del og en juridisk del. I opgaven vil der først blive forsøgt svaret på problemerne for den økonomiske del, hvorefter der vil blive forsøgt svaret på de juridiske problemstillinger.
Som helhed er opgaven opbygget så der i den første del af opgaven, vil blive kigget på IT Factory’s årsrapporter og regnskaber. Efterfølgende vil der blive kigget på, hvordan IT Factory’s regnskaber ville have været blevet påvirket, hvis de finansielle leasingkontrakter var blevet optageti IT Factory’s balance, som loven foreskriver.
I den anden del af opgaven, den juridiske del, vil der blive kigget på en mere generel beskrivelse af hvordan boet gøres op efterfulgt af en mere dybdegående beskrivelse af leasinggivers retsstilling i leasingtagers konkursbo i henhold til konkurslovens kapital 7.
1.4.1 Den røde tråd mellem økonomi- og juradelen
I opgaven har jeg forsøgt, at få den økonomiske og juridiske del til at hænge sammen på den sådan måde, at det hele overordnet vedrører nogle af de problemstillinger der er opstået i forbindelse med IT Factory’s konkurs. IT Factory var samlet set en stor ”leasingkarrusel”, hvor helt op imod 90 %[2] til 99 %[3] af omsætningen menes, at være baseret på varm luft. Størstedelen af de efterfølgende krav der er anmeldt i IT Factory’s konkursbo, grundet deres fusk med regnskaberne og undladelse af aktivering af deres indgået finansielle leasingaftaler, er primært de krav bankerne og leasingselskaberne (leasinggiverne) har anmeldt i IT Factory konkursbo (leasingtagers). Der er således en vis sammenhæng mellem de 4 opstillede problemstillinger.
1.5. Metode og afgrænsning for den økonomiske del
Dette afsnit vil belyse, hvilke metoder samt overvejelser, der er blevet gjort i forbindelse med løsningen af den problemformulering der vedrører den økonomiske del af opgaven.
1.5.1. Begrebet regnskabsanalyse og metode
Ved begrebet regnskabsanalyse forstås indsamling, bearbejdning og vurdering af et regnskabsmæssigt materiale vedrørende en virksomhed med henblik på at få et grundlag for at bedømme denne virksomheds økonomiske situation.[4] Det er således hele årsrapportens indhold, der giver basis for denne analyse. Ledelsesberetningen og den forventede økonomiske udvikling giver et vigtigt supplement til analysen på de faktuelle regnskabsdata. I forbindelse med regnskabsanalyse sondres der mellem eksterne og interne analyse.[5] Jeg vil i denne opgave lave en ekstern analyse, der bygger på det offentlige tilgængelige regnskabsmateriale, årsrapporten.
Da regnskaberne således skal give et ståsted for bedømmelsen af virksomhedens økonomiske situation og fremtidige udvikling, er det klart, at et enkelt årsregnskab giver et mangelfuldt grundlag for denne analyse. IT Factory har årene inden konkursen vist flotte regnskaber på papiret. De havde solide investorer bag sig og ingen bemærkninger fra revisorerne. Dog vidste det sig, at regnskaberne var pustet op med tom luft, og de aktiver, der var stillet som sikkerhed i bankerne, var fiktive. For at få afdækket, om der burde være stillet kritiske spørgsmål til IT Factory’s årsrapporter, har jeg valgt at lave en simpel ekstern regnskabsanalyse af IT Factory’s årsregnskaber fra 2005 til og med 2007. Grunden til jeg har valgt regnskabsperioden fra 2005 til og med 2007 skyldes, at IT Factory i slutningen af 2004 blev sendt til tvangsopløsning, som imidlertid blev afværget. Derfor har jeg således valgt at koncentrere mig om det ”nye” selskab. En anden grund hertil er, at jeg måtte betale for årsregnskaberne. Dog vil jeg de steder, hvor jeg har mulighed for det, hive nogle af tallene ind fra 2003 og 2004 for at give et billede af, hvordan IT Factory’s økonomiske situation så ud, inden de blev sendt til tvangsopløsning.
I analysen vil jeg gennemgå deres årsregnskaber, ledelsesberetninger mv. og lave en analyse af udvalgte nøgletal for bl.a. vækst og rentabilitet. Formålet med analysen er at få afdækket, om der burde være stillet kritiske spørgsmål til IT Factory’s årsrapporter, samt at give et kort og delvis samlet helhedsindtryk af IT Factory’s økonomi og udvikling. Nøgletal er forholdstal, der udtrykker væsentlige samspil i virksomhedens økonomi, og nøgletalsanalysen kan bruges som en systematisk metode til at lokalisere årsagerne til virksomhedens økonomiske udvikling.[6] For at kunne sammenligne udviklingen mellem de enkelte regnskabsår, er det vigtigt, at alle tal er beregnet på baggrund af den samme regnskabspraksis. Da dette er tilfældet, er der ikke behov for at gå ind og ændre nogle af tallene, der skal sammenlignes. Desuden vil jeg kigge nærmere på deres pengestrømsopgørelse og kort gennemgå denne, da den beskriver likviditeten og viser, hvordan ændringerne i kapitalfremskaffelsen er fremkommet, og hvordan den er anvendt.[7]
1.5.2. Beskrivelse og valg af nøgletal:
I de følgende vil jeg beskrive de forskellige nøgletal, jeg vil beregne, og hvorfor jeg lige har valgt dem. De fire første nøgletal, jeg har valgt, er nøgletal, de ofte opererer med i it-branchen, og er blandt andet de nøgletal, der bruges som måleparametre, når ”Computerworld”[8] kårer Danmarks bedste it-virksomhed[9]. De fire nøgletal er: Effektivitetsgraden, afkastningsgraden, vækst i omsætning og overskudsgraden. En ting, der springer lidt i øjnene, når man ser på IT Factory’s balance, er deres hurtig voksende post med tilgodehavende. Derfor har jeg valgt at kigge lidt nærmere på deres vækst i tilgodehavende og varedebitorernes omsætningshastighed.
Derudover vil jeg kigge lidt nærmere på omsætningshastigheden af deres aktiver og væksten i deres investeringer til nyudvikling af forretningssystemer og software, da det ifølge deres ledelsesberetninger er en af deres primære hovedaktiviteter.[10]
Effektivitetsgraden gøres op som omsætning per ansat og er et simpelt tal som kan bruges til at sammenligne effektiviteten per medarbejder for virksomheder fra samme branche[11]. Tallet udregnes på følgende måde:
Afkastningsgraden er det overordnede nøgletal for virksomhedens driftsresultat og udtrykker resultatet før renter i forhold til den investerede kapital/samlet kapitalanvendelse, altså virksomhedens evne til at forrente den samlede investerede kapital. Nøgletallet belyser rentabiliteten af hele den investerede kapital, uansat hvordan finansieringen (kapitalen) er fremskaffet. Der for kan afkastningsgraden bruges til at sammenligne virksomheder, der er finansieret forskelligt. Afkastningsgraden kan, hvis den sammenlignes med markedsrenten (baseret på obligationsrenten), fortælle noget om den kapital, der er anbragt i virksomheden og om den bliver bedre forrentet end ved en alternativ pengeanbringelse i obligationer med lang løbetid. Der skal dog tages højde for bl.a. om aktiverne nu kan realiseres til bogførte værdi, risikoen ved investeringen mv..[12]
Afkastningsgraden kan udregnes på flere forskellige måder. For at sørge for at afkastningsgraden giver det bedste sammenligningsgrundlag, har jeg valgt at bruge den metode, de bruger på ComputerWorld, som også er den formel/metode, de bruger, i de bøger, jeg har arbejdet med. Denne metode er en lille smule anderledes, end den IT Factory har brugt, og finansanalytikerforeningen har udarbejdet på deres hjemmeside.[13] Afkastningsgraden udregnes på følgende måde.[14]
Den afkastningsgrad IT Factory har benyttet sig af, ser ud som følgende:
Den investerede kapital defineres i deres regnskabspraksis som: Driftsmæssige immaterielle og materielle anlægsaktiver, samt nettoarbejdskapital[15]. De har ikke defineret deres arbejdskapital, hvorved det er lidt svært lige at se, hvordan de er kommet frem til deres afkast af den investerede kapital, som vises i tabel 1 nedenfor.
Overskudsgraden (EBIT) er relevant, idet den således viser tilpasningen mellem virksomheden indtægter og omkostninger, altså hvor stor en del af omsætningen der bliver til overskud (før renter). Vurderingen af, om resultatet er tilfredsstillende, afhænger af resultaterne i tidligere år, samt det forventede resultat. Tallet udregnes som vidst nedenfor.[16]
EBITDA er et udtryk for selskabets driftsresultat før afskrivning på driftsaktiviteter og goodwill-afskrivninger. Jeg har valgt at tage EBITDA med i analysen, da dette tal sammen med overskudsgraden giver et overblik over, hvordan de driftsmæssige afskrivninger har udviklet sig som omkostningsfaktor. EBITDA udregnes på følgende måde:[17]
Varedebitorernes omsætningshastighedfortæller noget om, hvor lang kredittid virksomheden giver kunderne. En lang kredittid er en omkostning for virksomheden, der kunne have pengene forrentet, hvis pengene blev betalt med det samme.[18] Jeg har valgt at tage dette nøgletal med, da det fortæller lidt om, hvor lang tid de har pengene bundet ude hos deres kunder. Mangel af styring af debitorerne eller forlænget kredittid vil skabe øget pengebinding og dermed forringe deres kapitalpasning. En meget lang kredit tid kan være en forringende konkurrenceparameter. Nøgletallet udregnes som vidst nedenfor.[19]
Aktivernes omsætningshastigheder det overordnede nøgletal for kapitaltilpasningen og viser, hvor god virksomheden har været til at skabe omsætning i forhold til de anvendte aktiver. Jo større aktivernes omsætningshastighed er, desto bedre forrentes virksomheden den investerede kapital.[20]
1.5.3. Afgrænsning
Der vil i opgaven ikke ske en reformulering af resultatopgørelsen og balancen, om end det måtte give et mere retvisende billede. Reformuleringen vil blandt andet skabe problemer i forbindelse med konkurrentsammenligning, da det således også vil være nødvendigt at udføre en reformulering af konkurrenternes resultatopgørelse og balance.Desuden vil en reformulering stort set ikke ændre noget, da det kun er i 2007 IT Factory har en post med andre driftsindtægter. Denne post er så lille, at det ikke ville betyde noget, om man udskilte denne fra sammenligningen af primær drift.
Velvidende at Du-Pont-pyramiden[21] er med til at opretholde en systematik i en analyse, der gør den overskuelig og giver regnskabslæseren mulighed for at danne sig et overblik over væsentlige årsager til den udvikling, der har været i den analyserede periode, har jeg valgt ikke at gøre brug af denne model, da jeg finder, at der er andre nøgletal, der kan være mere interessante i forbindelse med analysen af IT Factory.
1.6. Metode og afgrænsning for den juridiske del
1.6.1. Identifikation af de generelle retsregler
Inden en egentlig analyse af retsstillingen mellem leasinggiver og leasingtager, de generelle retsregler kort blive beskrevet, således at der opnås et overblik over de forskellige retskilder inden en egentlig behandling af problemstillingen.
Retskilderne vil i opgaven blive beskrevet således, at problemstillingen for så vidt muligt først vil blive forsøgt løst ved at præsentere lovbestemmelserne og forarbejderne hertil. Derefter vil retspraksis blive gennemgået efterfulgt af retssædvaner og til sidst forholdets natur. Den metode der vil blive anvendt til at fastlægge retsstillingen inden for problemstillingen, vil altså foregå efter den traditionelle retsdogmatiske metode.[22]
Til den mere generelle beskrivelse af konkursboet vil følgende retsregler blive forsøgt inddraget:
Fristdagen, KL§ 1
Konkursbetingelserne, KL kap. 3(§§ 17-20)
Retsvirkningerne af konkurs, KL. Kap. 4 (§§ 29-31)
Opgørelsen af boet, KL kap. 5 (§§ 32-37)
Konkursordenen KL kap. 10 (§§ 93-99)
Identifikation af retsregler til den mere centrale problemstilling mellem leasinggiver og leasingtager, samt en juridisk klassifikation af leasing: