Et casestudie med Røde Kors´ sociale aktiviteter som case
To live is the rarest thing in the world. Most people exist, that is all
George Orwell
Mads Kann Hostrup
Speciale 2011
Sociologi
Aalborg universitet
Vejleder Lars Skov Henriksen
Antal Ord: 34430
English abstract
This master thesis in sociology is written by Mads Kann Hostrup (Student Number 3005-2004)
at Aalborg University 2010-11. The supervisor is Lars Skov Henriksen. Any questions can be asked by email
The theme of this thesis is poverty and the understanding of same in a universal welfare state.
Under this there are two parts:
1: What are the consequences of low social benefits and poverty? Are they beyond the purely material aspects of life?
2: With what, if anything, can the voluntary organizations do to help those who suffer this kind of poverty?
The problem formulation is
What is poverty in a universal welfare state, how can it be interpreted and measured?
What are the consequences of this kind of poverty?
Can a voluntary effort help?
But why should we look at poverty in Denmark now? It has generally not been something that has been focusing on, and poverty is by many still understood as the absolute poverty one sees in, for example, the homeless on the street in Denmark and around Europe. At the same time the year 2010 was European poverty years. That's why this thesis is written as it is important to elucidate whether one with a volunteer effort actually can tackled some of the issues that may come in the wake of poverty
About Poverty
There are three types of poverty, extreme poverty, as known from Africa, the subsistence level, as we know it from earlier in Europe and relative poverty, which I think must be defined as a proportion of income (50% or 60%) in the community. Itis my opinion that there is to be gain from the two first concepts in Danish context, or in any welfare states for that matter. There is no doubt that those who fall into these groups are poor and they should work with them and try to fight this kind of poverty. But if it is this kinds of poverty, one chooses to deal with, and strictly defines poverty in these ways, it makes no sense to deal with it in a Danish context. Because if you really are completely broke in a society then it is not the charities that can really help you, as this thesis deals with, but something else is needed. This thesis will cover the relatively poor, and respondents will all be in this group
Conclusion
There is poverty in Denmark. By this I mean that you can easily talk about poverty in the Danish context, even without diluting the concept. This should then be called relative poverty, and not the extreme poverty. One is forced to adapt the concept of the society we live in.
Poverty leads to deprivation of both material and social character. With this I will say that I see a clear causal relationship between poverty and deprivation. The material deprivation is not so a surprise - it is a natural consequence, but that people get hit hard in the social field can’t be desirable from any side and should certainly be limited, because the consequences might be that the people might feel degraded and thus helps to keep them in poverty and pass the negative social legacy for their children.
A volunteer effort canhelp to prevent some of the social deprivation. With this I mean that where the volunteers can really make a difference in the social field, in the material sphere, they have only limited possibilities and even if people are happy for things like Christmas help, is it not here that the volunteers really can make a difference. It is in the social sphere, where they fortunately can help to rebuild people's social circle and their social capital. They can help to give them a respite or experiences where they have the opportunity to be themselves, tanks up to cope with everyday life, and through this volunteers can help by giving these people the best cards to come out of poverty, but they can not lift them out of it. Ultimately, most important the voluntary organizations have to help the people help themselves.
1
Forord
I forbindelse med dette speciale vil jeg gerne takke nogle for deres hjælp med og under speciale skrivningen.
Først og fremmest skal der lyde en meget stor tak til de som tog sig tid til at medvirke i interviews, uden dem intet speciale.
Min vejleder Lars Skov Henriksen, for god kritik og vejledning, jeg sætter stor pris på hans råd og for at han tog sig så meget tid som han gjorde.
Et stort tak skal også gives til Røde Kors. Især hele den sociale sektion, for et dejligt sted at arbejde og være. Jeg nød virkeligt den tid jeg havde hos jer.
Fra Røde Kors vil jeg især takke Christina Rasmussen, som tog sig godt af mig under min praktik hos Røde Kors og var yderes behjælpelig med at finde respondenter og generelt en god støtte og sparringspartner ved opbygningen af min problemstilling.
Fra Røde Kors vil jeg også takke Steffen Møller Fjordside, for det første for at give mig en mulighed for at være i praktik hos Røde Kors og for god støtte under denne praktik og for at have givet mig muligheden for bagefter at have arbejdet på dette speciale.
Den sidste fra Røde Kors som jeg gerne vil takker er Michael Jervild, uden hans råd og anbefalinger ville jeg ikke have haft muligheden for at komme i praktik og dette speciale ville ikke have været muligt. Jeg vil derfor altid være meget taknemlig for den hjælp og mulighed han her gav mig.
Jeg vil takke Jacob Amstrup Hostrup for at være de kritiske og grammatiske øjne. En stor hjælp i en stresset tid. Maren Amstrup Hostrup for hjælp med den grafiske opsætning og de tekniske finesser, mange tak.
Tak til min forældre Mogens Hostrup og Dorthe Kann for at have troede nok på mig til at de gad at betale for mig gennem mine studier.
Niels og Karen Hansen skal have tak for at have lagt hus til mit arbejde og sørget for at jeg fik noget at spise. Uden denne mulighed og hjælp ville dette speciale aldrig være blevet færdig, så et stort tak af hele mit hjerte.
Mads Kann Hostrup
1
Indholdsfortegnelse
1Intro og aktualisering
2En frivillig indsats
Frivillighed i Danmark
Individniveau
Afgræsning i forhold til det frivillige arbejde
3Afgrænsning
4Problemformulering
5Metode
Videnskabsteori
Forskningsmetode
6Fattigdomsforståelse
7Hvordan måles fattigdom
Fattigdom målt i forhold til medianindkomsten
Eksempel på antal fattig opgjort efter median metoden
I internationalt perspektiv......
Budget- og beløbsmetode
Afsavns metode
Opsummering
8Afsavn
Spørgsmålene i undersøgelsen
Indkomst blandt respondenterne
Materielle afsavn
Børnene
Delkonklusion
9Røde Kors
De syv principper
Socialt arbejde i Danmark
Røde Kors-vurderingen
10Respondenterne
11Spørgeguiden
Interviewguide
12Analyse
Eksempler på afsavn
Eksempler på direkte konsekvenser......
Sociale afsavn......
Delkonklusion......
Eksempler på hvordan afsavn påvirker respondenterne
Det er hårdt......
Påvirker børnene......
Det sociale liv......
Delkonklusion......
Hvordan Røde Kors hjælper
Et afbræk og frirum......
Oplevelser på ferielejr......
Det sociale......
Delkonklusion......
13Konklusion
Hvad er fattigdom i en universal velfærdsstat, hvordan kan den forstås, tolkes og måles?
Hvad er konsekvenserne af denne form for fattigdom?
Kan en frivillig indsats hjælpe?
Opsummerende teoretiske teser
14Litteratur
Artikler
Hjemmesider
Intro og aktualisering
1
Intro og aktualisering
1Intro og aktualisering
Dette speciale i sociologi er skrevet af Mads Kann Hostrup (Studienummer 3005-2004),
Aalborg Universitet 2010-11.Vejleder er Lars Skov Henriksen.
Eventuelle spørgsmål angående dette projekt kan stilles til mig på mail
Temaet i dette speciale vil være fattigdom og forståelsen af samme i en universel velfærdsstat.
Under dette vil der være to dele:
1: Hvad er konsekvenserne af lave ydelser og fattigdom? Går de kun ud over de rent materielle aspekter af livet?
2: Med hvad, hvis noget, kan de frivillige organisationer hjælpe de som rammes af denne form for fattigdom?
Men hvorfor skal man så til at se på fattigdom i Danmark nu? Det har generelt ikke været noget, som der er blevet sat særligt fokus på, og fattigdom er af mange stadig at forstå som den absolutte fattigdom man ser hos, for eksempel, de hjemløse på gaden eller romanerne både her i Danmark og rundt i Europa.
Min overordnede baggrund for at vælge dette tema er todelt. Først er der det stigende fokus igennem politisk diskussion på fattigdomsområdet i forbindelse med diskussionen omkring de laveste/nedsatte sociale ydelser, og de politiske tiltag, der har været over de seneste år, bl.a. starthjælpen, 300/450 timers reglen og nedsættelse af ydelser efter 6 måneders tilknytning til de sociale ydelser. Dette har alt andet lige givet nogle, om ikke svære, så nogle nye udfordringer for personer på overførselsindkomster, hvilket giver anledning til at se på om ændringerne har konsekvenser, som strækker sig ud over de økonomiske. Det er også klart, at den økonomiske krise, som det meste af Europa er i, også påvirker Danmark og har kostet arbejdspladser. Konsekvenser heraf har været, at et større antal mennesker modtager disse overførselsindkomster. For eksempel er arbejdsløsheden steget fra 3,1 % da den var på sit laveste i 2008 til 7,9 % i staten af 2010 ( AKU2: Befolkningen (15-66 år) i procent efter beskæftigelsesstatus, alder og køn).
Det andet, der har været med til at vække interessen for dette problem felt er, at 2010 har været udnævnt til Europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, hvilket gør, at der har været sat stort fokus på området fra politisk side. I Danmark har der været en række af aktører involveret bl.a. Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet, organisationer og NGO’er, som det for eksempel er tilfældet i Bag det initiativet stårSocialpolitisk Forening og European Anti-Poverty Network, mens en lang række foreninger og organisationer, herunder 3F, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Røde Kors, SAND og LAP støtter op.
Det er her, at det frivillige aspekt kommer ind i forhold til min problemstilling, da der er mange, der arbejder med gruppen af fattige og især de frivillige organisationer bruger mange kræfter på dette felt samtidig med, at de frivillige organisationer ofte ses som dem, der er med til at løfte de svageste i et givent samfund. De færreste organisationer arbejder med den direkte materielle fattigdom, men mere med det medmenneskelige aspekt, som de kan byde ind med, da de netop ønsker at være et medmenneskeligt tilskud og ikke ønsker at krydse over i de offentliges område som forsørgere.
Der er gråzoner med hensyn til økonomisk tilskud, såsom Dansk Røde Kors ferielejr, som man til dels kan se som et økonomisk tilskud, og der er selvfølgeligt også decideret undtagelser, for eksempel Kofoed Skole og Blå Kors, der deler mad og tøj ud til de mest trængende, men heller ikke disse deler direkte penge ud til modtagerne. Der kan være mange årsager, ud over de direkte økonomiske, til, at man ender på gaden, og der vil her uden tvivl være mange, der er ramt af psykiske og/eller misbrugsproblemer. For disse grupper gælder det altså, at de er særlige i den forstand, at deres hovedproblem ikke er fattigdom i sig selv.
På den baggrund finder jeg, at det både er interessant og vigtigt at få belyst, hvorvidt man med indsatsen faktisk får afhjulpet nogle af de problemer, der kan komme i kølvandet på fattigdom. Det er til dels interessant at se, hvorvidt de problemer, der opstår, alene er de rent materielle eller hvorvidt der også er tale om sociale problemer, samt hvordan det påvirker personer at skulle lide afsavn. Det er også relevant at se på, om og eventuelt hvordan samfundet prøver at modarbejde de eventuelle afsavn gennem et aktivt medborgerskab i de forskellige foreninger og sammenslutninger. Der er også det politiske aspekt i denne problemstilling: Er det motiverende eller skadende, at folk bliver presset? Der er mange sider af denne sag, og alt efter hvilke øjne der ser, vil det være med forskellige vinkler. Ikke mindst fordi der i Danmark hverken er en officiel fattigdomsgrænse eller regler for, hvad der skal gøres i forhold til fattigdom. Derfor mener jeg, at dette er et vigtigt og aktuelt emne at se på, og det spiller også ind i en aktuel debat.
Der er for mig også en ren professionel interesse, idet jeg gennem mit arbejde og praktik i Dansk Røde Kors, har været involveret i et projekt omhandlende desårbare familier. Et projekt hvorfra jeg samtidig har anvendt materiale og indsamlet information i forbindelse med dette speciale, for eksempel er interviewene fortaget, både for at kunne belyse problemstillingen i specialet, men også for at kunne indgå i det større arbejde hos Dansk Røde Kors. Dette arbejde har ligeledes været med til at forme og bestemme retningen af specialet, da Dansk Røde Kors vil være case, mere specifikt de aktiviteter der er inden for det sociale arbejde med sårbare familier. Dette er valgt, både for at kunne få så god adgang til feltet som mulig, men samtidigt også for at kunne aktualisere specialet og gøre det mere anvendeligt. Mere om dette senere i specialet, hvor jeg også vil komme ind på hvad det har af indvirkninger og begrænsninger i specialet.
1
En frivillig indsats
2En frivillig indsats
Jeg vil her, inden jeg afgrænser emnet mere, belyse hvad frivillighed egentligt er, da dette har en stor betydning for dette speciales problemfelt. Jeg vil først placere den frivillige indsats i en samfundsmæssig kontekst, og her hører den frivillige indsats under det som kaldes den 3. sektor. De to andre sektorer er staten og markedet. Grundlæggende er det det, som ikke er stat eller marked, altså skal den være nonprofit og selvejende for at kunne høre ind under den 3 sektor. Men så nemt er det ikke, da der i mange organisationer er en del offentlig påvirkning enten gennem støtte, for eksempel i hjælpeorganisationer, eller regler, for eksempelvis i private skoler. Der er også mange steder, hvor der bruges frivilligt arbejde, men hvor det ikke er den primære arbejdskraft. For eksempel i Røde Kors er der også mange fuldtidsansatte, og man kan derfor også bruge nonprofit sektoren med argumentationen:
Den frivillige sektor er i daglig tale nok den mest gængse betegnelse for sektoren, men denne betegnelse kunne indikere, at arbejdet i organisationen primært er frivilligt, og det er på ingen måde tilfældet i store dele af sektoren. I de fleste selvejende institutioner og almennyttige fonde samt væsentlige dele af de ikke finansielle markedsproducenter udgør det frivillige arbejde en meget begrænset del af det samlede arbejde. I disse sammenhænge er betegnelsen nonprofit sektoren at foretrække som betegnelse for sektoren (Ibsen og Habermann 2006:16).
Jeg fortrækker og vil også i dette speciale bruge nonprofit, da der i mit projekt vil blive lagt vægt på det frivillige arbejde som udføres i Røde Kors aktiviteten, hvor der er også betalte konsulentkræfter bag, men det handler mest om dem, der yder et stykke arbejde i en nonprofit organisation. Jeg vil derfor også henvise til den som frivilligsektoren eller frivilligt arbejde, da det er det, som er det vigtigste her.
Hvad er så med i denne sektor? Jeg læner mig her op ad den definition, som er lavet af Bjarne Ibsen og Ulla Habermann i Den frivillige sektor i Danmark – omfang og betydning. (Socialforskningsinstitut 2006), som er en del af frivillighedsundersøgelsen.
Vi kan starte med endnu en overordnet definition af den frivillige sektor ”betegnelse for aktiviteter og organisationsformer, der hverken er offentligt eller kommercielle, og som heller ikke hører ind under familien” (Ibsen og Habermann 2006:19), og dette dækker ”først og fremmest foreningerne, de selvejende institutioner og de almennyttige fonde” (Ibsen og Habermann 2006:19). Men hvem er med og hvem er ikke med? Der er fem kendetegn ved den frivillige sektor: Formaliseret organisering, uafhængig af offentligt sektor, nonprofit[1], selvbestemmelse og frivillighed (frivillighed dækker her over to sider, et at det er frivilligt at være med, to at der udføres frivilligt arbejde). Jeg vil ikke beskrive dette dybere her, men henviser til Ibsen og Habermann 2006 sider 21-23 og konkluderer, at for at være en organisation i den frivillige sektor, som dette projekt beskæftiger sig med, skal man altså være organiseret. Man må ikke være styret af det offentlige, og skal altså ”være herre i eget hus.” Målet må ikke være at skabe profit til ejere eller brugere, og man skal selv kunne bestemme over ledelse og aktiviteter, og vigtigst skal der være frivilligt arbejde.
Frivillighed i Danmark
Det skal understreges, at når man ser på hvor mange frivillige organisationer, der er i Danmark, er det svært at se, om der er kommet flere, da der ikke er nogle undersøgelser over, hvor mange der er nedlagt, men kun over dem, som stadig er eksisterende. Man kan dog sige, at halvdelen af de frivillige organisationer, der er, er blevet dannet siden 1975, og hver fjerde siden 1990 (Ibens 2006:78). Der er altså mange nyere foreninger, og ”analyser af dele af den frivillige sektor tyder dog på, at antallet af organisationer oprettet de seneste 10-20 år overgår antallet af nedlagte organisationer i samme periode” (Ibens 2006:79). Det lader til, at der er kommet flere frivillige organisationer, hvilket kan tyde på, at de varetager flere opgaver end tidligere. Dette betyder også, at der er mere spredning på hvilke områder foreningerne arbejder inden for.
Lidt historisk set er ”Udviklingen af den frivillige sektor i Danmark […] især påvirket af tre faktorer: Indførelsen af den demokratiske forfatning 1849, de folkelige bevægelsers opståen i slutningen af 1800-tallet og tilblivelsen af velfærdsstaten fra 1930erne og frem” (Ibens og Habermann 2005:15). Der er selvfølgelig sket en ændring i forhold til, hvad de frivillige organisationer beskæftiger sig med. Først var det arbejde og missionsbevægelsen, hvor det i dag mere er kultur, idræt og fritid. Ser man på hvor meget arbejde, der skal varetages af frivillige, er Ibens i foreningerne og de frivillige organisationer 2006 kommet frem til, at der i gennemsnit bruges 50 timer frivilligt arbejde pr. uge i de 1466 adspurgte foreninger (Ibsen 2006:87 Tabel 4.4).
I en undersøgelse fra 2004 med deltagelse af 4200 tilfældigt udvalgte personer, som omfatter et repræsentativt udsnit af personer fra 16 til 85 år, ”svarer 38 pct. ja til, at de arbejder frivilligt, 35 pct. svarer ja til, at de har udført frivilligt arbejde inden for det sidste år, og 26 pct. har udført det inden for den sidste måned” (Ibens og Habermann 2005:17), det skal dog her nævnes, at mængden der udfører frivilligt socialt arbejde er omkring 6 procent (Nielsen, Henriksen, Fridberg og Rosdal 2005). Der er lavet andre undersøgelser, som ikke er helt så store, og de er ikke alle kommet frem til præcist samme resultat, men tallene ligger der omkring. Det skal også siges, at de ikke er lavet samtidigt, men grundkonklusionen, som man kan tage fra Ibens og Habermann 2005 er, at ”Selvom tallene for hvor stor en andel af danskerne, der udfører frivilligt arbejde, er forskellige fra undersøgelse til undersøgelse, så viser alle de refererede undersøgelser som et samlet billede, at der siden begyndelsen af 1990’erne er sket en vækst i befolkningens deltagelse i frivilligt arbejde” (Ibens og Habermann 2005:17).Meget peger på, at stigningen ikke er sket ligeligt over det hele: ”Væksten i deltagelsen i frivilligt arbejde tilskrives i 2004 især større deltagelse i offentlige institutioner (fx skole, daginstitution og plejehjem) og i ’andre foreninger’ (dvs. andre foreninger end de store foreningsområder: fritid, foreninger med socialt sigte, politiske foreninger og kulturforeninger)” (Ibens og Habermann 2005:16). Selvom det er de steder, der bruger flest frivillige arbejdstimer, er det ikke umiddelbart der, stigningen er sket. Dette kan selvfølgelig hænge sammen med stigningen i antallet af foreninger, men også med andre mål og målgrupper, da tilbuddene muligvis ikke tidligere har været så mange for dem, der har ønsket at arbejde med denne del af frivilligt arbejde. Dette kan godt være med til at forklare stigningen, men der er ingen umiddelbart empiriske undersøgelser, der beskæftiger sig med det.