Bachelorprojekt September 2002

Hvorfor må jeg ikke bare få lov til at tegne?

Børn med motoriske begrænsninger

Dette projekt – eller dele heraf – må kun

offentliggøres med de studerendes tilladelse

Issue of the study

How do the children’s occupational dysfunctions present themselves in everyday living?

What resources/limitations lie in the children, and their environments, in accordance to the children’s occupational dysfunctions?

Abstract

Children labelled as curling children, unused children, backseat children and channel-surf children, have been discussed at great length for many years in, amongst other places, the media. Common for these children is that they have motor skills limitations and do not engage in the same activities as their peers.

We have chosen to focus on these children, because in our opinion they have all the necessary requirements to develop their motor skills at the same rate as their peers, and because they should not be pathologized.

This paper is a qualitative study and analysis of how these children’s occupational dysfunctions present themselves in everyday living, and how environments affect the children’s occupational dysfunctions.

The study is built around three children with motor skills limitations, who are undergoing an occupational pediatric intervention. The children’s parents, daycare helpers and occupational therapists have been interviewed in order to get a complete depiction of the children and their occupational dysfunctions.

The results of the study show that the demands and expectations of the environments have a significant influence on the children’s occupational dysfunctions. These present themselves in different ways according to which environment the children are in.

On the basis of the study, we conclude that environments must increase their focus on children’s development through activities. Environments must grade demands and expectations according to the child in question, so that the child obtains succes and development through activities.

Keywords: occupational therapy, children, occupational dysfunction, motor skills, resources and limitations.

Resumé

Børn der bliver omtalt som bl.a. curlingbørn, ubrugte børn, bagsædebørn og zapperbørn, har i en lang årrække været diskuteret bl.a. i medierne. Fælles for børnene er, at de har motoriske begrænsninger og ikke deltager i samme aktiviteter som jævnaldrende.

Vi har valgt, at have fokus på disse børn, da vi mener, de har forudsætningerne for at udvikle sig motorisk i takt med jævnaldrende og at de ikke skal sygeliggøres.

Denne opgave er en kvalitativ undersøgelse og analyse af hvordan disse børns aktivitetsdysfunktioner kommer til udtryk i hverdagen, samt hvordan omgivelserne påvirker børnenes aktivitetsdysfunktioner.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i tre børn med motoriske begrænsninger, der er i et interventionsforløb hos børneergoterapeuter. Børnenes forældre, pædagoger og ergoterapeuter interviewede vi, for at få et helhedsbillede af børnene og deres aktivitetsdysfunktioner.

Resultaterne af undersøgelsen viser, at omgivelsernes krav og forventninger til børnene har stor betydning for deres aktivitetsdysfunktioner. De kommer til udtryk på forskellig vis alt efter hvilke omgivelser børnene befinder sig i.

På baggrund af undersøgelsen konkluderer vi, at omgivelserne skal have større fokus på børns udvikling gennem aktiviteter. Omgivelserne skal graduere krav og forventninger i forhold til det enkelte barn, således at barnet opnår succes og udvikling gennem aktivitet.

Nøgleord:Ergoterapi, Børn, Aktivitetsproblemer, Motorik, Ressourcer og begrænsninger

Indledning

Problembaggrund

Forforståelse

Ergoterapeutisk relevans

FORMÅL MED UNDERSØGELSE

PROBLEMSTILLING

PROBLEMANALYSE

TEORETISKE REFERENCERAMMER

A Model of Human Occupation

Erik Erikson’s udviklingspsykologiske teori

Sanseintegrationsteori ift. børnene

MATERIALE OG METODE

Materiale

Forskningstype

Forskningsdesign

Udvælgelse af informanter

Interviewguide

Metode

Transskribering

Analysemetode

RESULTATOPGØRELSE

Beskrivelse af børnene

Børnenes ressourcer og begrænsninger

Børnenes foretrukne aktiviteter

Børnenes hverdag ift. omgivelserne

Ressourcer og begrænsninger i omgivelserne

Intervention

Børnenes motoriske færdigheder

Grovmotoriske ressourcer og begrænsninger

Finmotoriske ressourcer og begrænsninger

Aktivitetsdysfunktioner i børnenes hverdag

Børnenes aktivitetsdysfunktioner identificeret af omgivelserne

ANALYSE AF RESULTATER IFT. MoHO

Beskrivelse af børnene

Børnenes ressourcer og begrænsninger

Børnenes foretrukne aktiviteter

Børnenes hverdag set udfra omgivelserne

Børnenes ressourcer og begrænsninger i omgivelserne

Intervention

Børnenes motoriske færdigheder

Aktivitetsdysfunktioner i børnenes hverdag

Børnenes aktivitetsdysfunktioner identificeret af omgivelserne

Opsummering af analyse ift. MoHO

ANALYSE AF RESULTATER IFT. ERIKSON

Opsummering af analyse ift. Erikson

Diskussion

METODEKRITIK

Validitet

Reliabilitet

Etik

Konklusion

Perspektivering

Formidlingsovervejelser

REFERENCELISTE

BILAG

1

Bachelorprojekt September 2002

Indledning

Udgangspunktet for denne opgave er vores fælles interesse for børneergoterapi. Ved opstart af projektet blev vi hurtigt opmærksomme på, at der inden for børneområdet ses flere og flere børn med motoriske begrænsninger. Ligeledes erfarede vi, at ergoterapeuten oftere ser disse børn i dag end for en lille årrække tilbage. Det vækkede vores nysgerrighed i forhold til børneergoterapeutens arbejdsområde. I forbindelse med det fandt vi en mangel i litteraturen nemlig at få identificeret og forstå det enkelte barns aktivitetsdysfunktioner set ud fra et helhedsperspektiv.

Det viser sig, at der hersker stor begrebsforvirring omkring børn med motoriske problemer. Vi får indtryk af, at beskrivelserne af børnene tager udgangspunkt i beskriverens holdning og faglige baggrund frem for i barnets problemer. Vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets omgivelser.

Dette projekt omhandler børn, der har fysiske, psykiske og sociale forudsætninger for at udvikle deres motorik, men alligevel har motoriske begrænsninger.

Problembaggrund

Gennem intensiv debat i medierne, de sidste års tid, angående børn med motoriske begrænsninger og derudover lav koncentration og manglende indlæringsevne, er vi blevet inspireret til at have fokus på denne gruppe børn, der tydeligvis har problemer men ingen diagnose.

De bliver ofte benævnt som ubrugte børn, curlingbørn, bagsædebørn, zapperbørn og meget andet. Der er ikke mange beviser for, at begreberne har bund i virkeligheden. Da de ikke har rod i videnskabeligheden og kan virke årsagsbestemte, vælger vi ikke at benytte disse begreber.

I vores problemanalyse har vi valgt at lave vores egen beskrivelse af denne gruppe børn blandt andet udfra forundersøgelsen til projektet, bachelorprojektet ”De ubrugte børn”(Jonassen, Moore, Jensen, Knudsen, 2002) og anden litteratur. På baggrund af at vi ikke har fundet nogen beskrivelse, der er forankret på området, og vi ikke har fundet nogen tilfredsstillende definition, der har været præcis og fyldestgørende, har vi valgt at lave en beskrivelse af børnene i problemanalysen.

Fremover vil de i rapporten blive benævnt som børn eller børnene, hvis andet ikke er anført.

Trods grundig søgning har det kun været muligt at finde ganske lidt evidens baseret materiale inden for området. Bortset fra bachelorprojektet ”De ubrugte Børn” har det ikke været muligt at finde ergoterapeutisk forskningslitteratur, der omhandler denne gruppe børn. Dette viser os, at der mangler viden på området.

Det tyder dog på, at gruppen af børn med førnævnte problemer er stigende. Dette underbygges i en undersøgelse fra Give kommune i Vejle amt, der viser, at hvert 4. barn i børnehaveklassen har motoriske problemer. Undersøgelsen omfattede børnehaveklasserne på ni folkeskoler i Give kommune. Det samlede screeningsprojekt omfattede en motorisk vurdering, en sproglig vurdering og en tegneiagttagelse (Jensen, 2002).

Når det bliver opdaget, at børn i en alder af 6 år har motoriske begrænsninger, bliver forældrene ofte fortalt, at børnene som regel vokser fra det. Denne påstand tages op i en undersøgelse fra England, hvor man har fulgt 16 børn med motoriske begrænsninger og tilsvarende 16 børn uden motoriske begrænsninger. Alle i alderen 6 år.

Formålet var at re-undersøge børnene efter 10 år for at fastslå deres nuværende motoriske færdigheder samt deres psykologiske og uddannelsesmæssige status. Børnene modtog ikke behandling i løbet af de 10 år. Det viste sig at problemer associeret til motoriske begrænsninger, specielt koordination, stadig forekom 10 år senere. Resultaterne viste, at børnene havde lavt selvværd, nedsat koncentrationsevne, blev mobbet, havde lavere IQ, og at de generelt havde problemer i skolen. Dette er set ift. kontrolgruppen, dertilnærmelsesvis ikkehavde samme problemer. Efter undersøgelsens ophør blev de motorisk begrænsede børn tilbudt et interventionsforløb. Børnene gjorde signifikante fremskridt ift. deres motoriske færdigheder (Losse, Henderson, Elliman, Hall, Knights, Jongmans, 1991).

Fra en undersøgelse omhandlende kultur, stress og hvad det betyder for forholdet mellem forældre og deres børn, viser det sig, at forældrene er blevet mere beskyttende overfor deres børn og dermed indskrænker deres aktivitetsmuligheder. Forældrene har svært ved at give deres børn frihed til f.eks. at gå over i parken og lege eller tage ud og cykle. De er bekymrede pga. samfundsudviklingen med øget kriminalitet, flere biler på vejene m.m. (Sidebotham, 2001).

En skoleergoterapeut udtaler, at forældrene har fået til vane, at børn køres til alt, hvilket er en ulempe for børnenes motoriske udvikling, da børnene ikke får lov til at afprøve dem selv og deres krop i mange forskellige sammenhænge (Benjamin, 2000). Dette underbygges yderligere i en artikel om forældre, der fungerer som kammertjenere for deres børn. Forældre har for travlt til at sætte deres børn i gang med diverse pligter og vil hellere udføre dem selv, da det er nemmere og hurtigere (Ringsmose, 2002). Det formodes, at årsagerne til børnenes motoriske begrænsninger er nedsat fysisk aktivitetsudøvelse. Børnenes hverdag er gået væk fra fysiske aktiviteter hen imod stillesiddende aktiviteter (Dohm, 2002).

Fra ergoterapien, ved vi, hvor vigtige aktiviteter, herunder også leg, er for børns udvikling. Leg er en meningsfuld aktivitet, der er med til at udvikle barnet såvel fysisk, psykisk som socialt (Parham, Fazio, 1997, s. 2-19).

I artiklen ”Kropumulige unger” udtaler Gudrun Gjesing, at god motorisk kontrol er en væsentlig forudsætning for, at både småbørn, skolebørn og voksne har overskud til at lære. Nogle børn kan have manglende motorisk erfaring/være ubrugte motorisk, andre er sent motorisk udviklet. Fælles for disse børn er, at de har brug for en ekstra pædagogisk indsats for at få øget bevægelsesrepertoiret (Gjesing, 1996).

En betragtning der er værd at tage med, er at andelen af børn og unge i Danmark, som er overvægtige og fede er stigende, og de som er fede bliver federe i dag end tidligere. Der er en direkte sammenhæng mellem fedme hos børn og den tid, de bruger på computerspil hver dag. Børn der bruger mere en én time om dagen på computerspil har mere end tre gange forøget risiko for at blive blandt de 10% tykkeste. Perspektiverne på sigt er et øget antal overvægtige og fede i befolkningen, med alvorlige følgesygdomme ledsaget af nedsat livskvalitet og livslængde (Wedderkopp, Andersen, Hansen, Froberg, 2001).

Ifølge ”Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge” er formålet, at kommuner og amtskommuner skal tilrettelægge forebyggende sundhedsordninger, som skal sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksen tilværelse (Sundhedsministeriet, 1995, kap. 1, § 1).

Indsatsen i forhold til svagt stillede børn og unge består i at give tilbud om øget rådgivning og yderligere forebyggende undersøgelse ved sundhedsplejerske eller læge og igennem en tværfaglig gruppe sikre den enkeltes udvikling, og at der i tilstrækkelig omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab (Sundhedsministeriet, 1995, kap. 3, § 6).

I ”Bekendtgørelsen af lov om social service”, står der, at den tværfaglige gruppe skal sikre, at støtten skal ydes tidligt og sammenhængende (Sundhedsministeriet, 2000, § 37a).

Det suppleres med, at formålet med særlig støtte til børn og unge er, at de på trods af individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende (Sundhedsministeriet, 2000, kap. 8, § 32).

En af ergoterapeutens formål er, at sikre barnet og omgivelserne de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring gennem aktivitet og handling (Ergoterapeutforeningen, 2001, nr. 7).

På baggrund af de nævnte kilder lavede vi en forundersøgelse (bilag 1a og 1b), for at afdække om ergoterapeuterne rundt om i landet kendte denne gruppe børn, vi havde hørt og læst om via medier og faglitteratur.

Via de mange samtaler fik vi et mere klart billede af problemets omfang, og hvad der manglede af viden omkring disse børn.

Alle ergoterapeuter bekræftede at have kendskab til børnene og flertallet udtalte, at de var lette at behandle. 80% oplevede, at gruppen af børn var voksende, men at langt fra alle fik den nødvendige behandling på grund af børneergoterapeutens travle hverdag. Alle udspurgte mente enstemmigt, at der ikke blev gjort nok indenfor det forebyggende arbejde. 90% udtalte, at børnene klart har aktivitetsdysfunktioner, og der tegnede sig et mønster for børnenes specifikke aktivitetsdysfunktioner.

Flere ergoterapeuter udtalte, at disse børn får problemer med at følge undervisningen i folkeskolen.

Via en telefonisk samtale bekræftede formanden for LFG[1]-børn, ergoterapeut Birte Ingman Pedersen, at det ikke er alle kommuner, der har ergoterapeuter ansat. Dette er en faktor, der spiller ind overfor problemet, at ikke alle børn får den nødvendige intervention. Informanterne i forundersøgelsen udtaler også, at de har for travlt til at opsnuse børnene.

Forforståelse

Som vi ser det, er problemet, at denne gruppe børn er et produkt af den samfundsudvikling, der går i retning af mindre fysisk udfoldelse og flere stillesiddende aktiviteter.

Vi mener ikke, at børnene udvikler sig i takt med jævnaldrende. De kan ikke leve op til de forventninger og krav omgivelserne stiller dem. Udviklingsmæssigt er børnene sat tilbage, og kan som følge deraf udvikle aktivitetsdysfunktioner.

Ergoterapeutisk relevans

Ifølge flere ergoterapeuter er det svært at skelne, hvor grænsen går mellem for sent motorisk udviklede børn, SI-børn og børn med motorisk begrænsninger. Vores research afslører, at der mangler viden, og at der er usikkerhed på området. Derfor er det relevant at få nogle flere tydelige kendetegn på denne gruppe børn. De kan bruges i ergoterapeutens daglige arbejde som hjælp til at skelne mellem børn med samme symptomer men med forskellige problemer.

Det er vigtigt at inddrage omgivelserne, hvis ergoterapeuter skal kunne forstå barnet og hjælpe barnet til at fungere bedre i dagligdagen (Kielhofner, 1995).

At inddrage børnenes omgivelser herunder forældre, pædagoger og ergoterapeuter gør projektet særdeles relevant, da samspillet med omgivelserne er altafgørende for børnenes udvikling i alle henseender.

FORMÅL MED UNDERSØGELSE

Vi ser, der mangler at blive sat ord på den ergoterapeutiske erfaring omkring arbejdet med disse børn. På baggrund af dette vil vi undersøge børnenes aktivitetsdysfunktioner, hvordan de kommer til udtryk i hverdagen og hvilke ressourcer og begrænsninger, der påvirker børnenes aktivitetsudførelse i forskellige omgivelser. Dette vil vi undersøge ved at interviewe ergoterapeuterne, forældrene og pædagogerne med tilknytning til de børn, vores undersøgelse er bygget op omkring.

Formålet er at bidrage til en afklaring af begrebsforvirringen omkring denne gruppe børn.

Resultaterne af undersøgelsen vil kunne bruges til at få en forståelse for børnenes aktivitetsdysfunktioner, således at kendskab til disse børn bliver større.

PROBLEMSTILLING

Hvordan kommer børnenesaktivitetsdysfunktioner til udtryk i hverdagen?

Hvilke ressourcer og begrænsninger har børnene og deres omgivelser ift. børnenes aktivitetsdysfunktioner?

PROBLEMANALYSE

Børnenes: Vi har valgt, at lave en beskrivelse udfra læst litteratur og forundersøgelsen til projektet. Beskrivelsen er således:

  • Børn der er motorisk usikre
  • Børn uden fysiske handicaps
  • Børn uden neurologiske dysfunktioner
  • Børn med manglende motorisk erfaring
  • Børn der ikke har sanseintegrationsproblemer
  • Børn der har forudsætning for en normal udvikling
  • Børn med nedsat aktivitetsudøvelse

For at begrænse os, har vi valgt at have fokus på børnehavebørn i alderen 3-6 år.

Aktivitetsdysfunktioner: Begrebet stammer fra A Model of Human Occupation (MoHO) og er oversat fra det engelske; ”OccupationalDysfunction”.

”When an individual has difficulty performing, organizing, or choosing occupations… When the pattern of occupational behavior exibited by a person fails to provide a basis quality of life to the individual and/or meet reasonable expectations of the environment” (Kielhofner 1995, s. 155).

“When a person’s occupational life promises to negatively affect the integrity of the human system. For example, when a person has become so inactive and passive that physiological well-being is threatened, when a person is making decisions that repeatedly result in failure and eroding personal causation”(Kielhofner 1995, s. 183).

Occupation: En daglig aktivitet og de daglige gøremål, der optager en persons dagligdag, og som personen er optaget af, fordi disse daglige aktiviteter er nødvendige og betydningsfulde (Bendixen, Bruun, Johansen, Randløv, Tjørnov, 1999).

Occupational behavior: Daglige aktiviteter. Occupational behavior er selve adfærden at være i aktivitet med occupations (Bendixen, et al. 1999).

Hverdagen: Børnenes daglige struktur henholdsvis hjemme og i børnehaven.

Ressourcer: De fysiske, psykiske og sociale faktorer i omgivelserne eller i barnet selv, der påvirker barnets udvikling i en positiv retning.

Begrænsninger: De fysiske, psykiske og sociale faktorer i omgivelserne eller i barnet selv, der påvirker barnets udvikling i en negativ retning.

Omgivelser: Forældre, pædagoger og ergoterapeuter.

TEORETISKE REFERENCERAMMER

A Model of Human Occupation

Vi har valgt at benytte A Model of Human Occupation, som en del af den teoretiske reference i vores projekt. MoHO er en praksis model, der bygger på synspunkter fra kaosteori og dynamisk systemteori (Kielhofner, 1995, s. 10-11).

Vi har valgt denne model, da vi mener, den er yderst brugbar ift. at finde svar på problemstillingen. Vi kan ved hjælp af modellen komme hele vejen rundt om det enkelte barn og dets hverdag. Vi ser ligeledes, at MoHO vil hjælpe os til at opnå en bedre forståelse af børnene og deres udvikling gennem aktivitet.

Gary Kielhofner beskriver i MoHO, hvad det er der tilsammen bestemmer og former den menneskelige adfærd og aktivitetsudførelse, som vist i modellen nedenfor (fig.1).

Det menneskelige system herunder tre subsystemer:

  1. Vilje
  2. Handleevne
  3. Værdier
  4. interesser
  5. Vane
  6. Vaner
  7. Roller
  8. Psyke-hjerne-krop udførelse
  9. Muskelskeletale, neurologiske, kardiopulmonale og mentale komponenter

Omgivelserne:

  1. De fysiske omgivelser
  2. De sociale omgivelser

Opgave

Den konkrete opgave/aktivitet som udføres. Opgaven stiller en række krav og forventninger, der lægger op til at aktiviteten udføres på en bestemt måde.

Figur 1 skal forstås sådan, at hvis opgaven, omgivelser eller det menneskelige system er udsat for ændringer, vil det påvirke den ønskede aktivitet (Kielhofner, 1995, s.19).

Ligeledes skal figur 2 forstås sådan, at ved gentagen aktivitet skabes der en stærkere og stærkere struktur i det menneskelige system (Kielhofner, 1995, s.17).

Det menneskelige system skal opfattes som et dynamisk og levende system, der konstant kræver vedligeholdelse og reorganisering. Systemet opnår denne vedligeholdelse, reorganisering og udvikling ved at være i aktivitet. Vi udvikler bl.a. motoriske færdigheder, selvopfattelse og social identitet gennem vores aktiviteter (Bendixen, et al., 1999,s. 6). Dvs. er et barn ikke åben og motiveret over for nye aktiviteter, vil det menneskelige system ikke blive udviklet hensigtsmæssigt, og barnet vil ikke udvikle sig alderssvarende Dermed kan der opstå aktivitetsdysfunktioner.

Menneskets aktivitetsadfærd er påvirket af mange faktorer, hvor motivationen for den enkelte aktivitet spiller en stor rolle. Ligeledes ser vi, hvor vigtigt det er for børn at tilegne sig nye aktiviteter for, at de kan udvikle sig både motorisk og psykisk.

Erik Erikson’s udviklingspsykologiske teori

Vi har valgt at benytte Erik Erikson’s teori i vores opgave for at få et udviklingspsykologisk syn på vores resultater, da den giver en teoretisk forståelse for barnets udvikling.

Erikson beskæftiger sig med menneskets udvikling af identitet samt omgivelsernes betydning for denne udvikling (Jerlang, 2000, s. 71). Da vi netop vil beskrive omgivelsernes oplevelse af barnets aktiviteter og hverdag, mener vi det er relevant at inddrage denne teori.

Ifølge Erikson udvikler mennesket sig gennem de eksistenskriser, der måtte opstå gennem livets stadier.

En eksistenskrise er karakteriseret ved, at udviklingen foregår i spændingsfeltet mellem to poler af modsætninger. I legebarnsalderen (3-6 år) er eksistenskrisen defineret ved, at barnet skal gennemleve krisen initiativ kontra skyldfølelse. Der er tale om uforenelige modsætninger, der opleves i samme stadie.

Individet udvikler personlighedstræk i hvert stadie, som ligger til grund for den videre udvikling i det næste stadie. Et stadie kan ikke springes over, men i stedet gennemleves på en ”sund” måde, der giver individet øgede muligheder – eller på en ”usund” måde der kan hæmme udviklingen (Jerlang, 2000, s. 79). Eksistenskriserne kan opstå af flere grunde, som at drifterne og det kropslige udvikles. Ego´et har derefter mulighed for at udnytte de nye ressourcer til at løse kriserne. Derudover har omgivelserne også indflydelse på kriserne, da kravene fra omgivelserne ændres i takt med barnets udvikling (Jerlang, 2000, s.75).

For børn er legen et vigtigt element for at bearbejde kriserne, hvor de er karakteriseret ved at være processer, hvorigennem den psykiske udvikling finder sted. Legen giver også barnet mulighed for at skabe modelsituationer af virkeligheden, så barnet kan lære at planlægge og eksperimentere for der igennem at få en forståelse for kroppen, drifter, nye genstande, tidsdimensioner og årsagssammenhænge (Jerlang, 2000, s. 76).

Sanseintegrationsteori ift. børnene

Når man undersøger aktivitetsdysfunktioner hos en udvalgt gruppe børn, er det naturligt at inddrage sanseintegrations (SI) teori. Det er en ergoterapeutisk teori udviklet af A. J. Ayres, der søger at forstå og forklare en række neurologiske dysfunktioner hos børn (Fisher, Murray og Bundy, 1991, s.3).

Vi har valgt kort at inddrage SI teorien her, da vi oplever, at der hersker tvivl om, hvornår børn med motoriske begrænsninger har eller ikke har SI problemer.

I selve definitionen af de børn vi har valgt at beskæftige os med, fremgår det, at de ikke må have SI problemer. Derfor vil vi her forklare, hvorfor der er en afgørende forskel på børnene i vores undersøgelse og SI børn.

Alle børn med SI problemer har motoriske begrænsninger, men ikke alle børn med motoriske begrænsninger har SI problemer.

Igennem vores research har vi fundet en række kilder, der tilsammen giver et billede af en gruppe børn, der umiddelbart har mange af de samme motoriske begrænsninger, som beskrevet i bogen Sensory Integration, Theory and Praksis, som værende SI relateret, men hvor kernen i problemet er en anden (Fisher, et al., 1991).

Aktivitetsdysfunktionerne hos et SI barn har rod i et sansestimulations-integrationsproblem i barnet, hvorimod børnene i vores undersøgelse ikke har fået nok sansestimuli at integrere, og derfor er underudviklet på dette punkt.

I SI teorien er det altså allerede ved ”sensory intake”, at problemerne opstår for børnene i vores undersøgelse (Fisher, et al., 1991, s. 5). Uden stimuli kan der selvfølgelig ikke ske en sanse-integrering.