Håndværk på film
En dokumentarisk analyse af filmmediets mulighedere for at overføre håndværksviden imellem mennesker
Speciale af Jakob Øllgaard, årg. 2005, Antal ord: 27.984
Det Informationsvidenskabelige Akademi,
Vejleder: Martin Dyrbye
Abstract:
A documentary analysis is conducted to achieve an understanding of the film medias potential of carrying and transmitting craft knowledge. Two different document types are analysed and compared in a qualitative interview setting featuring craftsmen of the crafts displayed on film. Also an interview examination is conducted to obtain the opinions on the matter from professionals who work with preserving craft knowledge. It is concluded that craft knowledge can be many different kinds of knowledge and therefore a generalization of craft knowledge transfer is impossible, as this relies heavily on the type of craft in question and the characteristics of the person to obtain the knowledge. However it is probable, that craft knowledge based on tacit knowledge is impossible to transfer in any other than a traditional apprenticeship setting built on feedback, whereas craft knowledge based on a higher degree of explicit knowledge may be transferred easier through reading or studying film and better still through interactive learning sources. This is however not examined in this analysis and is a question yet to be explored. It remains crucial, that craft knowledge is tied to the body of the craftsman, but this should not stop craftsmen from documenting their knowledge in writing and on film and -- as particularly one of the interviews discloses -- this can be done by adding speak to films of craftsmen in action.
En gammel håndværker er som et brændende bibliotek
- Vestafrikansk ordsprog
Indholdsfortegnelse
Abstract 2
1. Indledning 5
1.1. Håndværkets forsvinden 5
1.2. Håndværk på film 6
1.2.1. Nationalmuseets Etnologiske Filmarkiv 7
1.2.2. Film fra YouTube.com 8
1.3. Afgrænsning 9
1.4. Begreber, teori, domæne, metodik og informationssøgning 10
1.4.1. Begreber 10
1.4.2. Teori 11
1.4.3. Videnskabeligt domæne 13
1.4.4. Metoder 14
1.4.5. Informationssøgning 15
1.5. Undren over filmmediets muligheder 16
1.6. Undersøgelsens legitimering 17
1.7. Undersøgelsens perspektiver 19
1.8. Problemformulering 20
2. Metode 20
2.1. Interviewundersøgelsens design 20
2.1.1. Tematisering og design 20
2.1.2. Interview 23
2.1.3. Fortolkning og analyse 24
2.1.4. Verificering og rapportering 25
2.2. Spørgsmål til videnscentre 26
2.3. Informationssøgning 27
3. Håndværk i et teoretisk perspektiv 29
3.1. Undersøgelser 29
3.2. Videobilledet som formidler 31
3.3. Håndværks viden -- grundlæggende forudsætninger 31
3.4. Håndværksviden – teoretisk viden og kropslig viden 34
3.5. Mesterlære – imitation og færdigheder 38
3.6. Den japanske tradition 40
4. Håndværk på museum 41
4.1. Nationalmuseet 42
4.2. Kejsergaarden 44
4.3. Hjerl Hede 45
4.4. Den Gamle By 48
4.5. Bevaringscenter Nordjylland 49
5. Interview med håndværkere 51
5.1. Bødkeren 52
5.2. Smeden 56
5.3. Haandskomageren 60
6. Analyse og diskussion 67
6.1. Håndværksviden – dokumentation 67
6.2. Håndværksviden – teoretisk viden og kropslig viden 69
6.3. Håndværksviden -- metoder og ideer 73
6.4. Film som vidensmedie 73
6.5. Interaktive medier og selvlæring 75
7. Konklusion 77
8. Perspektivering 81
9. Litteratur 87
10. Oversigt over besøgte websteder 91
11. Oversigt over Bilag 92
Del 1. Indledning
Den håndværksmæssige viden er i sit væsen fundamentalt anderledes end den boglige. Det er en personlig form for viden. Dette skal illustreres ved hjælp af de gamle truede landhåndværk som bødkeren, karetmageren, rebslageren og sadelmageren. Disse truede håndværk har ikke deres vidensbase registreret i bøger, på film eller i databaser. Derfor er denne form for viden totalt afhængig af at blive vedligeholdt af dens udøvere. Der er bare individuelle bærere af kundskaben. Den hundredårige gamle håndværksviden sidder i hovedet og i hænderne på disse bærere og den er ikke transformeret til andre medier. Disse forvaltere er de eneste, som har den vidensversion, der findes. Og der er vel at mærke ingen backup (Linde 1996).
1.1. Håndværkets forsvinden
Traditionelle håndværk har spillet en vigtig rolle i udviklingen af Danmarks kulturelle identitet. I dag er stort set alle de genstande vi omgiver os med industrielt fremstillede. Men for godt og vel hundrede år siden blev alt lavet i hånden, det man boede i, det tøj man havde på og det man spiste. Og sådan havde samfundet været i hundreder af år indtil da (Duus & Duus 2002:9). Men siden begyndelsen af industrialiseringen af det danske samfund og frem til i dag, har en lang række håndværksfag måttet bukke under. Først overtog fabrikker fremstillingen af dagligdagens fornødenheder og håndværksfagene blev reduceret til reparationshåndværk. Og på grund af en udvikling hvor det efterhånden heller ikke kunne betale sig at reparere tingene, er den immaterielle kulturarv, som ligger i mange generationers håndværksviden, forsvundet og med håndværkernes bortgang gået tabt (Fode 1984:9-24).
Men ud over at eliminere de mest kedsommelige og belastende arbejdsmetoder, kom maskinerne og mekaniseringen af industrien til at overflødiggøre den kompetente arbejder og erstatte ham med halvt faglærte eller ufaglærte arbejdere (Sennett 2008:115). Maskinen kan på den måde ses som et af menneskehedens største dilemmaer. Man kan spørge sig, om den er menneskets bedste ven eller værste fjende. Den er en uvurderlig hjælp, men den overflødiggør også mennesket (ibid:91).
Det problem som jeg primært forholder mig til med dette speciale er, hvordan man kan dokumentere og bevare viden om håndværk, så denne viden ikke forsvinder. Denne dokumentation skal her opfattes i en BDI (bibliotek -- dokumentation --information) kontekst, hvor dokumentation omfatter indsamling, strukturering, registrering, lagring, genfinding og videreformidling af viden – i dette tilfælde om, hvordan håndværk udføres.[1]
Dette ville ikke være noget problem, hvis man kunne skrive ned eller fortælle, hvordan man udfører et stykke arbejde. Men sproget er ikke egnet til at beskrive kroppens fysiske bevægelser. Og en stor del af den viden, som håndværkere besidder, er tavs viden. Man ved, hvordan man gør et eller andet, men man kan ikke sætte ord på denne viden. En mulig løsning på sprogets begrænsninger er at sætte billeder i stedet for ord. Richard Sennett stiller spørgsmålet, om det er muligt, at menneskets øjne ved oplevelsen af en detaljeret fotografisk gengivelse af arbejdet kan opfatte, hvordan hånden eller kroppen udfører arbejdets bevægelser (Sennett 2008:104). Jeg er på samme måde interesseret i spørgsmålet om, hvorvidt levende billeder af håndværkere i udførelsen af deres arbejde -- eventuelt i kombination med den eksplicitte viden, der findes i lærebøger og arbejdspapirer -- kan bruges til at bevare og dokumentere kendskabet til, hvordan man udfører et håndværk.
1.2. Håndværk på film
Tanken om at forsøge at dokumentere håndværksviden på film før den forsvinder, er ikke ny. Nationalmuseet og Dansk Arbejde fremstillede tidligt i det tyvende århundrede en række film, der forsøger at dokumentere forskellige håndværksmæssige og industrielle forarbejdningsteknikker på film. Nogle af disse film dokumenterer selve håndværket, andre viser på en mere overfladisk måde, hvordan de forskellige produkter forarbejdes. Mange af disse kulturfilm findes stadig og de opbevares i Det Danske Filminstituts arkiver (Bonde Johansen).[2] Nordiska museet i Stockholm begyndte i 1920’erne at indspille film for at opbygge et kulturhistorisk filmarkiv. Ambitionen var på samme tid at bedrive grundforskning og bruge mediets potentiale som pædagogisk værktøj. De omkring hundrede etnologiske film skildrer folkeskikke, klædedragter, jagt, fangst og håndværk.[3] Der foreligger også nyere film som viser traditionelle håndværk. Irelands Traditional Crafts har for eksempel over de sidste 30 år fremstillet film, der viser traditionelle irske håndværk.[4]
1.2.1. Film fra Nationalmuseets etnologiske filmarkiv
Nationalmuseet udgav i 2004 en samling på syv dvd’er med i alt 18 film, som dokumenterer forskellige håndværksteknikker. Filmene blev optaget i årene 1943-1975 og er et forsøg på at indfange de viste håndværk, fordi de allerede dengang var ved at forsvinde. Ingeniør Aage Rothenborg (1891-1983) optog fra 1940 til 1952 fem stumfilm, der dokumenterede håndværk og arbejdsprocesser, der var ved at forsvinde fra samfundet. Rothenborg var en filmentusiast og pionér, der sammen med Dr. Phil. Axel Steensberg tog initiativ til at filme håndværkere, der stadig udførte håndværket efter de gamle metoder. I 1952 besluttede en international komité, at der skulle indledes et internationalt arbejde med etnografiske dokumentarfilm, som skulle indfange håndværk, der var ved at uddø. Axel Steensberg blev udpeget til at lede arbejdet. Nationalbankdirektør Ove Jepsen gik ind i samarbejdet med Steensberg og Rothenborg, og i årene frem til 1970 fremstillede holdet endnu 15 film som dokumenterede gamle håndværk. Rothenborg filmede håndværkerne mens de udførte deres håndværk og Steensberg tog noter når håndværkerne forklarede, hvad de gjorde. Filmene fokuserer på håndens bevægelser og forsøger dermed, at formidle det håndelag, som var nødvendigt for at udføre de pågældende arbejdsrutiner. Stumfilmene er forsynet med forklarende mellemtekster. Der blev lavet i alt 20 film, hvoraf der i 2004 blev udgivet følgende 18 på 7 dvd’er under titlen Film fra Nationalmuseets etnologiske filmarkiv:
1) Hjulmanden (1958), Skemageren (1956-57)
2) Bødkeren (1959), Lynæsjollen (1966)
3) Smeden (1955), Ålestangning (1967-68), Blytækkeren (1954)
4) Håndskomageren (1967), Vinkyperen (1970)
5) Lervarefremstilling (1943), Spinding af strikkegarn ved vandkraft (1962)
6) Hør og Spinderok (1959), Tælle og Lys (1960), Jydepotten (1942).
7) Fra sæbebed til bageovn (1946), Håndmalkning (1973-75), Hjemmebrygning (1968) (Nationalmuseet 2004).
1.2.2. Film på YouTube.com
I vor tid har den teknologiske udvikling gjort det nemt og billigt at fremstille film ved hjælp af videokameraer og mobiltelefoner og der ligger et stort antal film på den gratis webportal YouTube.com, som viser amatører såvel som professionelle håndværkere udføre forskellige håndværk. En søgning d. 26. juni 2010 på ordet blacksmith med søgemuligheden how to giver ca. 1160 resultater, som viser hvordan man udfører forskellige smedeteknikker.[5] Når det gælder digitale dokumenter fra internettet er det nødvendigt at være særlig kritisk over for de kilder man anvender. Det kan være meget vanskeligt at stole på troværdigheden af informationer, som ukendte enkeltpersoner har lagt ud. Disse informationer kan være både fejlagtige og umulige at fjerne (Skot-Hansen & Steffensen 1995:26). På YouTube er der heller ingen kontrol med, at det viste håndværk er udført i overensstemmelse med god håndværkspraksis. Det er ganske vist muligt at tilføje kritiske kommentarer nedenunder klippene, men den person der har lagt filmen op har muligheden for at fjerne disse kommentarer. Oftest benyttes kommentarrubrikken dog til ros og til at udveksle oplysninger om metoder og materialer og der foregår således potentielt en videndeling.[6]
Forfatteren Andrew Keen forholder sig kritisk til YouTube og lignende brugerskabte portaler og han kalder video-amatørerne på Youtube.com videographer monkeys med hentydning til T.H. Huxleys infinite monkey theorem: Hvis man forsyner et ubegrænset antal aber med et ubegrænset antal skrivemaskiner i ubegrænset tid, vil en eller anden abe før eller siden skabe et mesterværk (Keen 2007:2). Keen bruger disse aber som et billede på vor tids internetbrugere. Om en anden brugergenereret videndatabase, Wikipedia, skriver Keen, at dens bidragydere er et ubegrænset antal aber, der forsyner et ubegrænset antal aber med misinformation i en uendelig spiral af uvidenhed (ibid:4-5). Keen mener, at information skabt af amatører principielt er upålidelig, og at den ikke i den sidste ende er gratis, fordi den spilder vores mest dyrebare ressource -- vores tid (ibid:46). Keen kan dog kritiseres for ensidigt at se bort fra de oplysende aspekter ved web 2.0 og for at ignorere undersøgelser, der viser at der også forekommer fejl i eksperternes encyklopædiske opslagsværker (Elkjær 2007, Fox 2007).[7]
1.3. Afgrænsning
Ikke alle gamle håndværk er lige bevaringsværdige. Igennem historien har teknologisk innovation sparet mennesket for sundhedsskadelige og nedværdigende jobs og fysisk belastende slid. Så selvom denne udvikling igennem tiderne har kostet arbejdspladser og udryddet gamle håndværk, har den ikke nødvendigvis været af det onde (Sennett 2008:107-110). Ålestangning, som det bliver vist i Rothenborgs film af samme navn, er desuden et eksempel på et håndværk, som er forsvundet fordi den pågældende fangstmetode er blevet forbudt (Nationalmuseet 2004). Men diskussionen om, hvilke håndværk der er bevaringsværdige og hvilke der ikke er, er en diskussion som jeg vil holde ude af dette speciale.
Den svenske snedker og håndværksfilosof Thomas Tempte definerer håndværkeren som en person, der behersker hele arbejdsprocessen fra bedømmelsen af råvare til færdigt produkt. Desuden skal man kunne beherske flere forskellige arbejdsgange, tegne og dimensionere delene og løse de tekniske problemer, der opstår herved. Men han skriver, at begrebet i vore dage benyttes i meget forskellige og uklare betydninger, hvilket tyder på håndværk som kultur næsten er uddød (Tempte 1982:7)
Udførelsen af et håndværk har i vore dage anderledes vilkår end før i tiden. Sennett betragter ikke nødvendigvis det at arbejdet udføres på et værksted med hænderne eller kroppen som afgørende for, at man i en moderne kontekst kan definere det som håndværk. Således er både snedkeren, laboranten og dirigenten håndværkere (ibid:29). Jeg afgrænser min interviewundersøgelse til tre af de håndværk, som bliver vist i filmene fra Nationalmuseets etnologiske filmarkiv: Herfra har jeg valgt Bødkerfaget, Smedefaget og Skomagerfaget, fordi de er klassiske håndværk, der til forskel fra adskillige af håndværkene i dokumentarfilmene, stadig holdes i live i nutiden. Hermed får jeg muligheden for at vise Rothenborgs klassiske film for aktive, praktiserende håndværkere og derefter sammenligne disse med film på YouTube.com. Disse fag er desuden forskellige i deres brug af materialer – træ, jern og læder. Og de metoder der bliver brugt i forarbejdningen af disse materialer er tilstrækkeligt forskelligartede til på en facetteret måde at illustrere nogle grundlæggende forudsætninger for udførelse og indlæring af håndværk.
1.4. Specialets begreber, teori, metodik og anvendelse af kilder
1.4.1. Begreber
Håndværk som ord har i Den Danske Ordbog flere nærtbeslægtede men forskellige betydninger: Erhvervsmæssigt arbejde hvorved noget fremstilles el. forarbejdes vha. redskaber og andre hjælpemidler der betjenes med hænderne (el. andre dele af kroppen) på en måde som oftest kræver faglig uddannelse. I en anden betydning er håndværk synonymt med håndværksfag: fagligt afgrænset arbejde hvor den slags arbejde udføres fx murerhåndværket el. elektrikerhåndværket. I overført betydning er håndværk: Den del af en beskæftigelse el. (kunstnerisk) virksomhed som fordrer bestemte grundlæggende færdigheder. Ordet håndværk har på dansk også en anden og fysisk betydning: Produkt der er resultatet af håndværk, ofte med vægt på produktets udførelse og kvalitet.[8]
På engelsk har man ordet craft, der betyder et håndværk i betydningen: et fag: The craft of furniture making. Men det engelske sprog har også ordet craftmanship, som også kan bruges når noget fysisk er godt håndværk, altså godt lavet. Men dette ord har desuden betydningen faglig dygtighed: (=skill).[9] Sennett benytter også ordet craftsmanship, på dansk oversat til håndværksmæssighed, men det skal opfattes i en mere generel æstetisk forstand, som dækker over gennemtænkt og veludført arbejde, hvor hånd og hoved følges ad (Sennett 2008:30). Jeg søger et ord på dansk, der udtrykker håndværkerens kompetence og dygtighed, det han eller hun kan og ved. Her anvender jeg ordet håndværksviden.