Speciale i Psykologi ved Aalborg Universitet
Titel: Skilsmissebørns Tilknytning til en Partner i Voksenlivet
Rapportens samlede antal tegn(med mellemrum & fodnoter): 286.198
Svarende til antal normalsider: 119,25
Rikke Olsen. Studienummer: 20082177
Vera Møller Paulin Poulsen. Studienummer:20082185
Vejleder: Tanja Miller / 10. Semester, Psykologi
Speciale i psykologi
Aalborg Universitet
28. Maj 2014
Abstract
During the last couple of decades divorce rates in Denmark have raised considerably, resulting in a generation where a third of all children experience their parents’ divorce. In this thesis we wish to examinehow young adults feel that the quality of their own relationship is affected by their parents’ divorce,and how they deal with challenges in this regard.
To achieve this insight 4 young adults who are in a long-lasting relationship and thereby have committed themselves to another person despite the fact that they have experienced their parents’ break up in their childhood have been interviewed. Through this we strive to add to the knowledge concerning the long-term effect of children of divorce. This thesis can contribute to the knowledge of these individual’s own thoughts about the impact of their parents’ divorce on the way which they commit themselves to a partner as an adult. This field have mainly been investigated in the states and mainly quantitatively and the Danish contributions are therefore lacking. In addition a qualitative view can help broaden the understanding of the field as it gives us an understanding of the feelings and thoughts behind the choices and actions of these adult divorce children.
This study has shown that as adults their parents’ divorce has its impact on the way they think, act and feel about a variety of subjects. All has shown a need to feel in control in the relationship andstruggle to avoid splitting up as their parents did although their belief in success is damaged and they have a constant fear of failing. They show a very low tolerance for disagreements and differences in the relationship. This because they hereby feel that the risk of splitting up is too great. The security in the relationship is of great concern to them. Also trust issues are according to the interviewed a result of their parents’ divorce. All the interviewed have a hard time trusting their partners because they feel that their parents have let them down during and after the divorce and they therefore fear that their partners will do the same. In order to handle this fear and distrustthey use defense mechanisms and coping-strategies. Despite the fact that the parents’ divorce has led to a lot of negative outcomes for the interviewed they struggle to convince themselves, that success is possible. This includes a constant struggle against the gnawing fear that they will once again experience loss and failure due to divorce.
The level of reflection about the mental impact of the divorce on their lives today vary quite a lot. In some cases their ability to mentalization and decentralization appear to be delayed or damaged. According to the findings in this thesis this can have different reasons including, the age of the interviewed at the time of the divorce, the status of the relationship to the parents, the experience of the divorce and the family status of the interviewed at the time of the interview.
More research about the long-term effects of children of divorce is warranted. Future researchers could direct their attention to other partial aspects that could shed light on the mental effects caused by the parents’ divorce including gender differences, personality, level of conflict before and during the divorce, stepparents, culture and so forth.
This thesis can help in regards to a better understanding of the mental impact from the parents’ divorce, that can be traced many years later and thereby help the psychologist who wishes to do preventive work with children of divorce.
Indholdsfortegnelse
Kapitel 1. Introduktion til specialets problemstilling
1.1. Indledning
1.1.1. Forældres skilsmisse kan have langsigtede konsekvenser
1.1.2. Specialets interessefelt
1.2. Problemformulering
1.3. Afgrænsning af specialet
1.4. Tidligere forskning
1.4.1. Forældres skilsmisse har indflydelse på interpersonelle forhold
1.4.2. Forældres skilsmisse har indflydelse på eget parforhold
1.4.3. Individuelle forskelle
1.4.4. Forældresamarbejde og samværsordninger
1.5. Specialets design og opbygning
Kapitel 2. Specialets metodiske fundament
2.1. Videnskabsteoretisk ståsted
2.2. En kvalitativ tilgang
2.2.1. Det semistrukturerede interview
2.2.2. Valg af informanter
2.2.3. Interviewguide
2.2.4. Erfaringer efter pilotinterview
2.2.5. Interviewforløb
2.3. Etiske overvejelser på mikroniveau
2.4. Interpretative Phenomenological Analysis
2.4.1. De 4 trin
2.4.2. Fremkomne temaer på baggrund af IPA’en
Kapitel 3. Psykologisk relevant teori
3.1. Selvforståelse
3.2. John Bowlbys tilknytningsteori
3.2.1. Indre arbejdsmodeller
3.2.2. Frygten for adskillelse og barnets reaktion på faresignaler
3.3. Forsvarsmekanismer
3.3.1. Projektiv identifikation
3.3.2. Splitting: idealisering og devaluering
3.3.3. Rationalisering
3.4. Coping-strategier
3.4.1. De 8 copingstrategier
3.5. Parforhold
3.5.1. Udvikling af et parforhold
3.5.2. Udfordringer i parforholdet
3.5.2.1. Forskellighed
3.5.2.2. Kedsomhed
3.5.2.3. Negativ adfærd
3.6. Albert Banduras social-kognitive læringsteori
3.6.1. Self-efficacy
3.7. Kritisk refleksion over teorierne og deres bidrag til specialet
3.7.1. Dreiers begreb om selvforståelse
3.7.1.1. Vores brug og teoriens bidrag til dette speciale
3.7.2. Bowlbys tilknytningsteori
3.7.2.1. Vores brug og teoriens bidrag til dette speciale
3.7.3. Forsvarsmekanismer
3.7.3.1. Vores brug og teoriens bidrag til dette speciale
3.7.4. Coping-strategier
3.7.4.1. Vores brug og teoriens bidrag til dette speciale
3.7.5. Steve Ducks parforholdsteori
3.7.5.1. Vores brug og teoriens bidrag til dette speciale
3.7.6. Banduras teori
3.7.6.1. Vores brug og teoriens bidrag til dette speciale
3.8. Diskussion af specialets teoretiske fundament
Kapitel 4. Empirifremstilling og teoretisk analyse
4.1. Tema om idealisering og rationalisering
4.1.1. Rationalisering og idyllisering af skilsmissen
4.1.2. Idealisering af mor og devaluering af far
4.1.2.1. Mor blev til en veninde
4.1.3. Idealisering af partneren
4.1.4. Idealisering af parforholdet
4.1.5. Selvidealisering
4.2. Teoretisk analyse af temaet ’idealisering og rationalisering’
4.2.1. Rationalisering som redskab til selvforståelse og styrke
4.2.1.1. Coping-strategier (jf. afsnit 3.4.)
4.2.1.2 Rationalisering som forsvarsmekanisme (jf. 3.3.3.)
4.2.2. Idealiseringens formål
4.2.2.1. Tilknytningen til forældre (jf. afsnit 3.2.)
4.2.2.2. Selvidealisering, idealisering af partneren og idealisering af forholdet
Arbejdsmodeller (jf. afsnit 3.2.1.)
Self-efficacy (jf. afsnit 3.6.1.)
Tegn på kollusion
Projektiv identifikation (jf. afsnit 3.3.1.)
Forsvarsmekanismer (jf. 3.3.) og coping-strategier (jf. 3.4.)
4.2.3. Temaets bidrag til besvarelse af specialets problemstilling
4.3. Tema om det at være selvisk
4.4. Teoretisk analyse af temaet ’det at være selvisk’
4.4.1. Parforholddynamikker (jf. afsnit 3.5.)
4.4.2. Temaets bidrag til besvarelse af specialets problemstilling
4.5. Tema om frygt for at miste
4.5.1. Vil undgå skilsmisse
4.5.2. Tillid til partner
4.5.3. Frygter fremtiden
4.6. Teoretisk analyse af temaet ’frygt for at miste’
4.6.1. Informanternes arbejdsmodeller (jf. afsnit 3.2.1.)
4.6.2. Informanternes self-efficacy (jf. afsnit 3.6.1.)
4.6.3. Udviklingen af parforholdet (jf. afsnit 3.5.)
4.6.4. Coping-strategier (jf. 3.4.)
4.6.5. Forsvarsmekanismer (jf. 3.3.)
4.6.6. Temaets bidrag til besvarelse af specialets problemstilling
4.7. Tema om forskellighed
4.7.1. Uenigheder i parforholdet
4.7.2. Konflikter i barndomshjemmet
4.8. Teoretisk analyse af temaet ’forskellighed’
4.8.1. Arbejdsmodeller (jf. afsnit 3.2.1.)
4.8.2. Self-efficacy (jf. afsnit 3.6.1.)
4.8.3. Konflikters risiko og nødvendighed
4.8.4. Coping-strategier (jf. afsnit 3.4.)
4.8.5. Temaets bidrag til besvarelse af specialets problemstilling
4.9. Opsummering af informanternes fortællinger
Kapitel 5. Diskussion af fundene i analysen
5.1. Skilsmissens betydning for informanternes selvforståelse og emotionelle udvikling
5.1.1. Opmærksomheden på indflydelsen på selvforståelsen
5.2. Forældrenes skilsmisse gjorde informanterne voksne
5.3. Forældres skilsmisse giver manglende tro på et succesfuldt og vedvarende parforhold
5.3.1. Men hvorfor så være i et forhold?
5.4. Svag tro på succes har ført til lav følelse af kontrol i parforholdet
5.4.1. ’Egocentric bias’ i forhold til tilskrivning af ansvar
5.5. Svært ved tillid til partneren og massiv frygt for at blive forladt
5.6. Frygten for at miste har ført til øget sikkerhedsbehov i parforholdet
5.7. Svag tolerance for uenigheder og forskellighed
5.7.1. Idealisering af partneren og parforholdet: forsvarsmekanisme eller forventeligt udfald?
5.8. ‘What doesn’t kill you, makes you stronger’ – eller gør det?
5.9. At have kontakt med egne og andres følelser
5.10. Opsamling på ovenstående diskussionsafsnit
5.11. Betydningen af forældrenes skilsmisse for informanterne
5.11.1. Betydningen af informantens alder i tiden for skilsmissen
5.11.2. Forholdet til forældrene
5.11.3. Oplevelsen af skilsmissen
5.11.4. Informanternes familiemæssige status
5.12. Opsamling på afsnit 5.11.
5.13. En alternativ forklaringsramme
5.14. Sammenfatning
Kapitel 6. Diskussion af specialets metode
6.1. Implikationer af undersøgernes forforståelse
6.2. Kvaliteten af specialet
6.2.1. Transparens
6.2.2. Gyldighed
6.2.3. Genkendelighed
6.3. Etiske overvejelser på makroniveau
6.4. Specialets begrænsninger
Kapitel 7. Praksisrelevans
Kapitel 8. Konklusion
8.1. Specialets fund
8.2. Perspektivering
Referenceliste
Bilag 1-9. Se vedlagte cd-rom
Kapitel 1. Introduktion til specialets problemstilling
Dette kapitel er et introducerende kapitel til specialets problemstilling, og vil indeholde en indledning, afgrænsning af specialet, et overblik over eksisterende studier på området og slutteligt et afsnit om specialets design og opbygning.
1.1. Indledning
Der findes i dag mange forskellige familieformer, og det er langt fra unormalt at børn vokser op i familier, der adskiller sig markant fra kernefamilien, som engang var det normale. Der er de seneste årtier sket en stigende accept af, at det ikke er nødvendigt for en lykkelig opvækst, at begge forældre lever sammen. Knap 73% mente i 1990 at det er nødvendigt for en lykkelig opvækst at have begge forældre i hjemmet. I 2008 havde kun 52% denne opfattelse (Schultz-Jørgensen & Christensen, 2011: 42f). Det er på den måde blevet mere acceptabelt at familien bliver brudt, på trods af at kernefamilien dog stadig er idealet i vores vestlige kultur.Skilsmisse er da nærmest også blevet hverdagskost i en stor del af verden. I det danske samfund anno 2012 endte hele 42,7 % af ægteskaber i skilsmisse[1]. Derudover er der selvfølgelig også ugifte par der går fra hinanden. Det gælder naturligvis for såvel de gifte par som de ugifte, at de ikke alle har børn, men andelen af børn fra brudte hjem er dog stigende. I 1980 boede 82% af hjemmeboende 16-årige sammen med begge forældre, mens dette tal i 2013 var faldet til 61%[2]. Dette betyder således, at næsten 40 % af de danske børn oplever, at deres forældre går fra hinanden, inden de bliver 16 år.
Men har det en betydning, at så mange børn vokser op i familier, der bliver brudt op og adskiller sig markant fra kernefamilien? Får det psykiske konsekvenser for børnene at deres forældre skilles? Forskningen tegner samlet set et billede af, at forældres skilsmisse faktisk kan have langsigtede negative konsekvenser for barnet, hvilket vil blive skitseret i det følgende.
1.1.1. Forældres skilsmisse kan have langsigtede konsekvenser
Det skal pointeres at forældres skilsmisse ikke altid er dårligt for barnet.Amato, Loomis og Booth argumenterer endda for, at skilsmisse kan forøge barnets generelle trivsel, hvis familien har et højt niveau af konflikter før skilsmissen (1995). Dermed betyder skilsmisse ikke en negativ udvikling for alle, men forskning viser dog alligevel, at på et generelt plan har forældrenes skilsmisse psykisk indflydelse livet igennem. Et kvalitativt interviewstudie fra 2007 viser, at informanterne oplever både fordele og ulemper ved deres forældres skilsmisse. Blandt fordelene kan nævnes, at de føler de er blevet stærkere, mere modstandsdygtige samt mere tilpasningsdygtige. De føler sig ofte mere modne end jævnaldrene, at forholdet til fx søskende er blevet stærkere samt at forældrene er blevet gladere efter skilsmissen. Blandt ulemperne nævnes bl.a. det at være delt mellem to hjem, fortsatte stridigheder mellem forældrene, økonomiske vanskeligheder og ikke mindst flygtige bånd, hvor folk (fx stedforældre) kommer og går i deres liv (Lambert, 2007).
En kvantitativ længdesnitsundersøgelse viser ved brug af spørgeskemaer, at både mænd og kvinder, der har oplevet forældrenes skilsmisse inden de var 21 år,sammenlignet med andre, hvis forældre ikke gennemgik en skilsmisse, har lavere uddannelsesniveau, er i forhøjet risiko for selv at blive skilt, samt generelt set har et dårligere helbred og dermeder i forhøjet risiko for tidlig død (Tucker, Friedman, Schwartz, Criqui, Tomlinson-Keasey & Wingard, 1997). Størksen, Røysamb, Moum & Tambs (2005) konkluderer endvidere på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, at børn af skilsmissefamilier rapporterer en tiltagende negativ ændring i symptomer på angst og depression, subjektiv trivsel, selvværd og skoleproblemer under en fireårig periode af mid-ungdomsårene. Glenn og Kramer (1985) udbygger dette fund, ved brug af kvantitativ data indsamlet over en årrække af The National Opinion Research Center,ved at konkludere, at problemerne med angst og depression fortsætter ind i voksenlivet. Amato & Keith samler op på en del af forskningen på området i en metaanalyse, og konkluderer i tråd med det ovenfor skitserede, at de langvarige og langsigtede konsekvenser kan være langt mere alvorlige end de kortvarige følelsesmæssige og sociale problemer, som børnene oplever i tiden omkring skilsmissen (1991).
Der er således en stor mængde forskning, der indikerer, at forældres skilsmissei barndommen/ungdommen og i den forbindelse særligt omstændigheder omkring denne,kan have store konsekvenser for barnets generelle velbefindende og udvikling fremadrettet, og altså ikke kun i tiden hvor skilsmissen står på.
1.1.2. Specialets interessefelt
Det findes det på baggrund af ovenstående gennemgang af forskellige forskningsartikler interessant, hvorfor og hvordan voksne hvis forældre blev skilt i barndommen, er influeret af forældrenes skilsmisse i deres nuværende forhold. Specialet er på den måde særligt interesseret i denpsykiske indflydelse forældres skilsmisse kan tilskrivespå lang sigt, og tænker at dette har særlig relevans, når et skilsmissebarn selv kommer i et seriøst længerevarende forhold og de udfordringer der er forbundet hermed. Dette understøttes af en amerikansk længdesnitsundersøgelse, der gennem 25 år har fulgt 131 skilsmissebørn fra forældrenes skilsmisse og til voksenlivet. Her konkluderes det, at den lykkelige skilsmisse er en myte når man ser på konsekvenserne for børnene, der er involveret. De skriver, ”I modsætning til hvad man længe har troet, viser skilsmissens alvorligste virkninger sig ikke under barndommen eller puberteten. De viser sig snarere i voksenalderen, når de seriøse romantiske forhold bliver aktuelle” (Wallerstein, Lewis & Blakeslee, 2002: 24).
Det findes endvidere centralt, at vi som psykologer er bevidste om og har kendskab til, at sunde børn også kan have problemer. En problematisering af skilsmisse, som er så ofte forekommende i vores samfund, anses derved som en god indgangsvinkel til at få en dybere forståelse for og indsigt i, hvilke problematikker et ellers rask individ kan have med sig, grundet et hyppigt forekommende fænomen som sine forældres skilsmisse i barndommen. Dette er relevant for psykologer, for derigennem at kunne yde en tilfredsstillende forebyggende indsats.
Der spørges derfor:
1.2. Problemformulering
Hvilken betydning tilskriver individet forældres skilsmisse for kvaliteten i eget parforhold? Og hvordan kan den voksnes håndtering af parforholdets udfordringer herudfra forstås?
1.3. Afgrænsning af specialet
Dette speciale afgrænser sig fra at forholde sig til hvordan skilsmisse kan undgås, og på den måde fra at tage stilling til, om det er rigtigt eller forkert at gå fra hinanden. Den høje skilsmisseprocent anses som et samfundsvilkår, og der er udelukkende interesse i konsekvenserne for barnet på lang sigt, set i forhold til dennes eget parforhold. På den måde er specialet også indirekte interesseret i, hvordan vi i arbejdet som psykologer kan være med til at forebygge og derved også minimere disse konsekvenser.
Specialet afgrænser sig endvidere fra familier, hvor der har været misbrug. Informanterne bliver ikke direkte adspurgt om dette forhold, men fornemmes der, eller kommer de ind på aspekter som disse, så frasorteres de som informanter, da der i så fald er meget andet end skilsmissen der spiller ind. Dette speciales fokus er dermed normalområdet og egentlig velfungerende mennesker, der blot har haft almindelige menneskelige livskriser, såsom forældres skilsmisse, i deres liv.
Der afgrænses fra at undersøge om indflydelsen af forældres skilsmisse varierer på tværs af livsfaser. Specialet er udelukkende interesseret i, hvilken indflydelse det har på informanternes liv i de unge år, hvor man binder sig til en partner i et længerevarende forhold, stifter familie og slår sig ned sammen. Det postuleres således ikke at den eventuelle indflydelse i denne livsfase er gældende for hele livet.
Ud fra en kvalitativ tilgang vil det undersøges, hvilken betydning individet tilskriver forældrenes skilsmisse for kvaliteten i eget parforhold, og hvordan håndteringen af parforholdets udfordringer herudfra kan forstås.Ved en kvalitativ tilgang fås et mere uddybende svar fra informanterne på, om i så fald hvordan de selv tilskriver forældrenes skilsmisse en betydning i eget forhold. Specialet afgrænser sig på den måde fra at observere eller lave spørgeskemaer, som måske ville have suppleret fundene i dette speciale. Det afgrænser sig endvidere fra den faglige viden informanterne måtte have om emnet, og er udelukkende interesserede i den personlige oplevelse, selvom der er bevidsthed om, at måtte de have en faglig viden, kan denne ikke udelukkes at influere fundene i specialet.
1.4. Tidligere forskning
Dette afsnit vil skitsere en del af den forskning, der omhandler hvordan forældres skilsmisse i barndommen har indflydelse på eget forhold, hvilket er en del af det overordnede fokus i opgaven. Ligeledes illustreres forskningens fokus på, at der dog er store individuelle forskelle på hvordan den psykiske indflydelse udarter sig, bl.a. på baggrund af forældrenes indbyrdes samarbejde efter skilsmissen og samværsordninger.
1.4.1. Forældres skilsmisse har indflydelse på interpersonelle forhold
At forældres skilsmisse generelt set influerer i en interpersonel sammenhæng underbygges af en amerikansk kvalitativ undersøgelse.Her fortæller voksne, der har oplevet forældrenes skilsmisse i barndommen, om følelser i forbindelse med interpersonelle forhold, som mangel på tillid til andre, kommunikationsbesvær, følelsesmæssige problemer (vrede, jalousi, mistanke, meget følsom) samt bekymring for selv at blive skilt. De tilskriver selv disse som værende psykiske konsekvenser af forældrenes skilsmisse. Desuden fortalte nogle om, at deres forhold til forældrene ligeledes ændrede sig som følge af skilsmissen; de kunne ikke længere stole på forældrene, ikke forstå eller respektere dem (Cartwright, 2006). Wallerstein, Lewis og Blakeslee (2002) finder ligeledes at langt ind i voksenlivet kæmper skilsmissebørn med problemer som usikkerhed overfor en partner, afvisning af følelser, frygt for at miste og angst for at binde sig. Endvidere finder de, at mange voksne skilsmissebørn ofte har det svært med konflikter i voksenlivet, fordi de er vokset op i et hjem, hvor man opgav at finde en løsning på større uenigheder. Wallerstein et al. finder det påfaldende, hvor mange skilsmissebørn der i voksenlivet søger en partner fra et intakt hjem. Her leder de, efter deres opfattelse, efter den tryghed de ikke selv har haft efter skilsmissen (2002).
Det skal dog nævnes, at der ikke er enighed om graden af den psykiske indflydelse efter forældres skilsmisse. Amato (2003) stiller sig fx kritisk overfor graden af de langsigtede konsekvenser af forældres skilsmisse. Han vurderer at konklusioner som fx, at over en tredjedel af skilsmissebørn udvikler sig i en negativ retning hvad angår tilknytning senere i livet (Wallerstein et al., 2002) ikke udelukkende stemmer overens med den øvrige forskning på feltet. Der er rent faktisk mange skilsmissebørn der klarer sig godt videre i livet. Amato ønsker ikke at betvivle, at forældres skilsmisse har langsigtede konsekvenser, men han betvivler graden af disse og hvor ofte det reelt har langtrækkende alvorlige psykiske konsekvenser (2003).
1.4.2. Forældres skilsmisse har indflydelse på eget parforhold
En metaanalyse lavet af Jennifer Kunz samler op på en række forskellige forskningsresultater og konkluderer på den baggrund, at barnets interpersonelle forhold generelt gennem livet er influeret negativt af forældrenes skilsmisse i barndommen, herunder også forholdet til en eventuel partner (2001).
Amato & Debour har lavet et longitudinelt studie gennem 17 år, hvor først forældrene og senere deres børn blev interviewet gentagne gange. De havde derved mulighed for at følge både forældre og børn gennem forældres eventuelle skilsmisse, og senere deres børns eventuelle skilsmisse. Studiet viste, at skilsmissebørn generelt har en lavere tiltro til, at et ægteskab kan vare livet ud, og samtidig har de svært ved at håndtere de dårlige perioder i et ægteskab (Amato & DeBour, 2001). Dette underbygges endvidere i en spørgeskemaundersøgelse af collegestuderende, der viser, at studerende, hvis forældre er skilt, er påvirket i forhold til deres antagelser om egen fremtidig succes i ægteskab, da de rater denne lavere end børn af intakte familier. De har en højere sårbarhed og frygt for at blive såret, hvorimod børn af intakte familier tror mere på egne værdier og selvværd, og bedre kan forestille sig et succesfuldt ægteskab. Dog viser undersøgelsen også, at forældres skilsmisse ikke betyder en lavere grad af tillid til andre mennesker generelt set, kun med hensyn til ægtefæller (Franklin, Janoff-Bulman & Roberts, 1990). Dette fund støtter en anden spørgeskemaundersøgelse op om, idet den viser at collegestuderende, der har oplevet forældrenes skilsmisse i barndommen, viser et lavere niveau af engagement til ægteskab, samt har en tilgang til skilsmisse, der gør, at de ikke anser det som utænkeligt, at de selv bliver skilt engang (Miles & Servaty-Seib, 2010). Flere længdesnitsundersøgelser finder endvidere, at voksne hvis forældre blev skilt i barndommen, er i forhøjet risiko for selv at blive skilt – særligt hvis begge parter i ægteskabet kommer fra brudte hjem (Amato, 1996; Glenn & Kramer, 1987).
Der er ikke enighed om, hvorfor børn fra brudte hjem oftere selv bliver skilt, end børn fra intakte familier. Amato & Debour (2001) hævder, at skilsmissebørn har oplevet, at forældrene, som fungerer som rollemodeller, ikke har formået at få et ægteskab til at fungere og derved også at et ægteskab kan opløses. På den måde finder de at skilsmissebørn er særligt mærkede psykisk af forældrenes skilsmisse i forhold til deres forventninger til fremtidig succes i eget ægteskab (Ibid.). Glenn & Kramer (1987) finder dog ingen signifikans for, at den forhøjede risiko for selv at blive skilt skyldes manglende rollemodeller, da det i så fald skulle bedres når der var stedforældre, hvilket det ikke gør i deres undersøgelse. De fandt heller ikke signifikans for, at disse børn skulle mangle guidning og støtte i livet, men de beretter dog ligesom Amato og Debour (2001) om en generel lavere tilfredsstillelse med ægteskab. Glenn og Kramer finder, at skilsmissebørn bliver gift i en tidligere alder end børn fra intakte familier, hvilket i dette studie forbindes med en højere skilsmisseprocent blandt disse (1987).